God plads på Storebælt
Hjemrejsetrafik falder en fredag, hvilket letter presset på broen
A/S Storebælt
Juletrafik uden trængsel på Storebælt
Omkring 190.000 biler ventes at køre over Storebæltsbroen i juledagene mellem 22. og 27. december. Trafikken vil være størst mod Fyn/Jylland den 23. december, mens trafikken mod Sjælland vil være størst den 26. og 27. december.
"Hjemrejsetrafikken ser i år ud til at blive mindre koncentreret end sidste år, da 2. juledag falder på en fredag. Det giver folk to ekstra dage til hjemrejsen og god plads i anlægget", siger Jens Kjær Nielsen, chef for betalingsanlæg hos Storebælt.
Storebælt har tilpasset bemandingen til den forventede trafik, og juletrafikanterne kan derfor se frem til ingen eller kort ventetid. Samtidig opfordres bilister, som betaler med BroBizz, til at placeret BroBizzen i forruden inden turen for at sikre den hurtigste passage gennem anlægget.
De mest travle tidspunkter i Storebælts betalingsanlæg forventes at være i følgende timer:
23. december kl. 10 – 17
24. december kl. 10 – 15
25. december kl. 11 – 17
26. december kl. 10 – 16
27. december kl. 11 – 17
Juletrafik på Storebælt
Antal køretøjer |
Prognose 2008 |
2007 |
22. december |
26.085 |
36.823 |
23. december |
36.563 |
36.681 |
24. december |
24.756 |
24.063 |
25. december |
30.370 |
28.178 |
26. december |
38.937 |
40.307 |
27. december |
34.130 |
30.656 |
28. december |
26.642 |
25.921 |
Den gennemsnitlige trafik på Storebæltsbroen i hele 2008 ligger på ca. 30.500 køretøjer pr. døgn. Det er 2 pct. højere end i
2007.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.