BT og Bilpriser.dk

MPV-analysen 2012

Se hvilken MPV som bedst kan betale sig at købe.

Billigste Multi-bil at eje og køre er Skoda Roomster 1,2 TDI. Men den er stadig ca. 20 pct. dyrere i totaløkonomi end den rummelige Skoda Fabia stationcar med samme motor. Billigste Multi-bil at eje og køre er Skoda Roomster 1,2 TDI. Men den er stadig ca. 20 pct. dyrere i totaløkonomi end den rummelige Skoda Fabia stationcar med samme motor.

Af Hans Uffe Christensen Berlingske Media

MPV er børne-luksus
Siden Renault i firserne gjorde de kompakte multi-biler - de såkaldte MPV-biler - populære med Scenic-modellen, har de haft et fast og trofast publikum især blandt børnefamilierne. MPV betyder Multi-Purpose-Vehicle - altså en bil til mange formål - men i dag kunne man med større ret kalde dem for rullende børnehaver.

Sælg din brugte bil på Bilpriser.dk

Fælles for dem alle er ret stor højde, masser af aflæggerum og som regel sæder, der kan lægges helt fladt ned og/eller tages ud. I sidstnævnte tilfælde er de fremragende varetransportere, når farmand skal på genbrugspladsen med storskrald eller lignende. Her er multi-betegnelsen på sin plads.

Renault Grand Scenic vinder blandt de 7-sæders
Bilerne fås med fem, seks eller syv sæder. Særligt den sidste konfiguration koster kassen. Billigste syvsædede MPV i analysen fra Bilpriser.dk er Renault Grand Scenic til 2,68 kr. pr. kilometer målt efter totaløkonomi. Det er samtidigt eneste bud på en syvpersoners MPV til under tre kr. pr. kilometer i totaløkonomi. Bl.a. fordi den store Renault som den eneste i analysen ruller over 20 km/l, og i øvrigt har været genstand for massive prisnedsættelser. Biltypens store højde belaster brændstoføkonomien og ejerafgiften, der blev sat en del op ved årsskiftet. En stor MPV er derfor bedst med dieselmotor som kraftkilde.

Skoda Roomster billiste 5-sæders
Selv blandt de små MPV-biler bygget på platforme fra mini-klassen startet familiefesten ved en ret høj kilometerpris. Billigste bud er Skoda Roomster på Skoda Fabia Platform med Octavia-bagvogn til 2,17 kr. km. i 1,2 ltr. diesel-udgave. Men det er stadig små 20 pct. mere end end den lige som rummelige Fabia stationcar koster med samme motor.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

Dyrt at køre MPV
Blandt de små MPV-biler passeres tre kr. pr. kilometer for mere end halvdelens vedkommende, hvorimod langt de fleste stationcars i Bilpriser.dk analysen ligger under denne magiske grænse. En fempersoners MPV er derfor vanskelig at forsvare ud fra andet end livsstils-synspunkter. En syvpersoners er på sin plads til de børnerige familier. Men husk, at selv den billigste syvpersoners MPV koster mere pr. kilometer end to VW Up med tilsammen 10 sæder og et muligt dobbelt så stort kørselsforbrug. man kan så afgjort diskutere, hvad der er mest fleksibelt.

Download MPV-analysen 2012 her

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.