Bilpriser.dk og BT

SUV-analysen 2012

Firehjulstrækkere er gode til at bruge brændstof.

Skoda Yeti vinder årets SUV-analyse foran Hyundai ix35 og Honda CR-V. Skoda Yeti vinder årets SUV-analyse foran Hyundai ix35 og Honda CR-V.

Af Hans Uffe Christensen, BT

Indbegrebet af aktiv livsstil
For mange mennesker er SUV-biler - populært kaldet firehjulstrækkere uanset antallet af trækkende hjul - indbegrebet af aktiv livsstil. Stor frihøjde, rustikke hjul og groft dækmønster gør disse biler til mestre i fremkommelighed. De når ubesværet den brusende flod, pisten og Vesterhavets bølger.

Eller måske mere sandsynligt den lokale in-cafe og Netto. De fleste SUV-biler tøffer rundt på landeveje og i byens gader. Som elefanter i en porcelænsbutik. De fylder op, sluger masser af brændstof og taber i værdi som en SAS-aktie.

Sammen med Bilpriser.dk har BT analyseret totaløkonomien for 53 SUV-modeller tilgængelige på det danske marked. Resultatet er tankevækkende. Billigste SUV er Skoda Yeti 1,6 TDI, der sætter ejerens bankkonto tilbage med 3,34 kr. for hver kørt kilometer ud fra de indlagte forudsætninger.

Vurdér gratis og professionelt din bil på Bilpriser.dk

1. Range Rover 5,0 S/CV Sport har analysens dårligste totaløkonomi: 19,62 kr./km. Og det største værditab: 64 pct. på fire år.

2. Den billigste SUV målt efter totaløkonoi er Skoda Yeti, der koster 3,34 kr./km alt inklusive.

3. Audis SUV-biler taber mindst i værdi. Q5 2,0 TDi kun 43 pct. over fire år.

4. Den billigste SUV i sammenligningen er Hyundai ix35 til 300.000 kr. Det er testens næstbedste målt efter totaløkonomi.

Taber 23.000 kr. pr. måned
I den mindre hyggelige ende af spektret ligger Range Rover 5,0 med en rædselsvækkende totalpris på 19,62 kr. for hvert kørt kilometer. Langt over taxa-pris. Men droskerne har selvfølgelig ikke 510 hk.
Afskrivningen på denne lækre bil er horrible 64 pct. over fire år svarende til et tab på 1.112.601 kr. Godt 23.000 kr. om måneden.

Netop afskrivning er en af firehjulstrækkernes svage punkter. Men der er undtagelser. F.eks. Audi Q5 2,0 diesel, der "kun" mister 43 pct. af sin værdi over fire år. Det er pudsigt nok en forholdsvis mindre afskrivning end Audi Q3 med samme 2,0 dieselmaskine.

I det hele tager er det blandt firehjulstrækkere ikke nogen naturlov, at store modeller afskriver mere end små. Kun ni af de 53 SUV-biler i denne analyse har mistet under over halvdelen af deres værdi i løbet af de fire år. De seks af disse er Audi´er. I den anden ende af spektret har kun fem modeller tabt mere end 60 pct. af deres værdi i perioden. De hedder alle Land Rover/Range Rover. Bilmærket har således usædvanlig stor betydning for værditabet i SUV-klassen.

Besøg forsikringsoversigten på Bilpriser.dk

Tilbageblik på årets analyser
Med mindre SUV-fremkommeligheden står højt på listen over ønskede egenskaber, er det fristende at se, hvad det koster at køre andre biltyper. I følge BT´s og Bilpriser.dk´s analyser 2012 koster f.ek.s stationcars fra 1,77 til 7,53 kr. pr. kørt kilometer. Og skal man nødvendingvis højt til vejrs som i en SUV, kunne løsningen være en MPV med masser af fleksibilitet og plads. De koster fra 2,17 til 4,17 kr. pr. km med nøjagtigt samme forudsætninger som SUV-bilerne i denne analyse. De billigste af alle biltyper - små mikrodiesel-biler - koster i følge vore 2012-analyser fra 1,04 til 1,79 kr. pr. kilometer. Alt iberegnet.

SUV-bilernes dyre bekendtskab gælder også inden for familien. Lad os være rigtig venlige over for SUV-bilerne og sammenligne den billigste SUV af alle - Skoda Yeti med personbilen Skoda Octacvia. Inklusiv sammenlignelig dieselmotorisering. Yeti koster 3,34 pt. kørt kilometer. Den større Octavia koster 2,55 kr., pr. kilometer.

Pointen er, at SUV-biler i gennemsnit er dyrere bekendtskab end sammenlignelige personbiler/stationcars. Om de også er sjovere afhænger af ejerens livsstil. Her kan du se nøgletallene for de 53 bilmodeller, som BT og Bilpriser.dk har udvalgt og analyseret.

Download SUV-analysen her!

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.