Nye benzinmotorer truer diesel
Kæmpe udvikling hos benzinbiler
14 sammenlignelige bilpar med henholdsvis dieselmaskiner og benzinmotor af downsize-typen dyster på totaløkonomi.
Engang var der ingen slinger i valsen:
Kørte man 20.000 kilometer eller mere om året, var diesel det rigtige valg rent økonomisk.
Den tommelfingerregel er afgået ved døden. Benzinbilerne har gennemgået en kolossal udvikling mod reduceret brændstofforbrug. Dieselbilerne ruller også længere på literen end tidligere. Men ikke så meget længere som benzinbilerne.
Downsizing
Benzinbilernes trick hedder downsizing. I stedet for en stor tung motor med et passende antal hestekræfter til en større bil, monteres en lille let motor, der peppes op via trykladning. Typisk ved hjælp af en turbolader.
Jo mindre motoren er, desto mindre spildvarme udvikler den under almindelig brug, hvor man bare triller afsted med jævn fart eller accelererer med let fod på speederen.
Da biler sjældent bruger mere end en brøkdel af motorerens maksimale ydevne – 100 km/t kræver f.eks. kun ca. 20 hk for en mellemklassebil – er resultatet nedsat tørst i daglig brug. Den lille motor kræver desuden meget mindre energi på at nå sin optimale drifts-temperatur.
Resultatet af downsizing-trenden ses i en analyse, foretaget i samarbejde med Bilpriser.dk.
14 »bilpar« dyster på totaløkonomi. Parrene består af en benzinvariant med downsizing-motor og en dieselvariant med sammenlignelig ydelse.
Indledningsvis kan det konstateres, at dieselbilerne målt på ren brændstoføkonomi i alle tilfælde er billigst. Til gengæld er de så meget dyrere på andre områder - herunder købspris/finansiering og ejerafgift - at nettoresultatet samlet set er uafgjort. Syv par har nemlig en benzinudgave som vinder på totaløkonomi. Syv andre en dieselvariant.
Resultatet overrasker ikke chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser.dk. Han mener dog, at benzinvarianten i virkelighedens verden ofte vinder større, end det fremgår af analysen.
»I vore beregninger benytter vi det gennemsnitslige forbrug opgivet af bilfabrikanterne selv. Men vi ved også, at småture er gift for dieselbilerne. De skal brændes igennem en gang imellem, ellers risikerer man hyppige reparationer og øget forbrug, fordi dieselfilterne ikke fungerer optimalt.
Omvendt vil den bilist, der kører de indlagte 20.000 km om året overvejende i form af længere ture, formentlig komme ud med en bedre totaløkonomi, end analysen indikerer. Det hører jo også med, at dieselbiler kan være ganske kostbare at reparere. Og de fire år i analysen er jo dobbelt så lang tid, som næsten alle europæiske biler er dækket af garantien, og det er især blandt europæiske bilfabrikanter, at downsizing-trenden er populær,« siger Niels Grøftehauge.
Forskel i totaløkonomi
Den største forskel i totaløkonomi blandt parrene ses hos Peugeot 308 med 120/130 hk.
Dielselvarianten er hele 29.353 kr. billigere over analyse-periodens fire år/80.000 km end benzinudgaven.
Forklaringen er dieselbilens ekstremt lave brændstofforbrug på 32,2 km/l mod benzinudgavens 21,7 km/l.
Den mest suveræne benzinvinder er VW Passat 1.4 TSI med 150 hk.
Den koster 25.801 kr. mindre end sin dieselbroder – også med 150 hk. Benzinsejren her er bygget på en bredere vifte af besparelser inkl. en betydeligt lavere pris og tilhørende lavere værditab.
Det spiller også ind, at ejerafgiften er mere end 6.000 kr. dyrere for dieselbilen, der målt i procent er 9,1 pct. dyrere end benzinvarianten.
Men selv om besparelsen i kroner og øre er større end for alle andre »benzin-vindere«, overegås den i procent af flere andre. På den forholdsvis billige Renault Captur er benzinudgaven 22.906 kr. billigere, målt efter de samlede udgifter over perioden. I procent svarer det til, at dieseludgaven belaster budgettet 12,4 pct. mere end benzinudgaven.
En lang række biler vil med de indlagte forudsætninger og benzinpriser byde på noget nær dødt løb. Over fire år med 20.000 kr. om året er der f.eks. mindre end 1.000 kr. i forskel på totaludgiften for en VW Golf 1.2 TSI benzin og en Golf 1,6 diesel - i begge tilfælde med 105 hk.
Niels Grøftehauge forventer, at benzinbilerne fremover vil hugge sig endnu mere ind på dieselbilerne, fordi førstnævntes udviklingspotentiale er størst med hensyn til brændstoføkonomi.
Det rimer godt med, at salget af dieselbiler er vigende i forhold til salget af benzinbiler. Taksterne for ejerafgift er strammet i flere omgange – mest for dieselbilernes vedkommende. Meget tyder på, at skatteskruen for disse biler er tæt ved at være drejet over gevind for de bilister, der ikke har et usædvanligt stort kørselsforbrug.
Med i billedet hører selvfølgelig brændstofprisernes udvikling. Men i langt mindre grad end de fleste tror, fordi forskellen mellem en liter benzin og en liter diesel i gennemsnit har ligget ret konstant, når priserne er gået op eller ned.
I lande, hvor dieselprisen på grund af anderledes afgiftspolitik ikke er lavere eller ikke så meget lavere som i Danmark, har dieselbilerne endnu vanskeligere ved at konkurrere.
Det tyske bilblad, Autobild lavede i januar en anlayse af syv modelpar. Resultatet blev i fem tilfælde, at det var billigst at bruge og eje benzinversionen. Kun to modeller havde bedst totaløkonomi med en selvtænder som drivkilde.
Se analysen her
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.
