Hans Uffe

Minibiler

Her er 43 modeller der koster under to kroner pr. km at eje

1,37 kr. pr. kilometer: Nissan Micra er takket været en dramatisk prisnedsættelse billigste minibil at eje og bruge 1,37 kr. pr. kilometer: Nissan Micra er takket været en dramatisk prisnedsættelse billigste minibil at eje og bruge

Det bliver billigere og billigere at eje og bruge en bil fra miniklassen.

Da Berlingske Media og Bilpriser . dk i 2013 præsenterede den årlige analyse over småbilers totaløkonomi (mikrobiler udeladt) klarede benzinudgaven af Ford Fiesta sig bedst med en pris pr. kilometer på 1,53 kr.

alt iberegnet. Undtagen forsikring, der som bekendt er en individuel størrelse alt efter skadefri historik, valg af selskab osv.

I denne dugfriske 2015-analyse fra Bilpriser . dk og Berlingske Media er er Nissan Micra billigste repræsentant blandt de 43 biler i miniklassen.
Med en kilometerpris på 1,37 kr. Det svarer til en besparelse på godt 10 pct. i forhold til 2013-vinderen.
Også i den anden ende af spektret -blandt de dyreste minibiler målt efter totaløkonomi -er der godt nyt.

I 2013 toppede Honda Jazz benzin med en kilometerpris på 2,19 kr. I 2015 analysen er ikke en eneste af de 43 analyserede biler over to kroner.
Opel Corsa 1,3 diesel er med 1,99 kr. pr. kilometer dyrest, men stadig knap 10 pct. billigere end dyreste minibil i 2013.

Billigt brændstof
En væsentlig forklaring på de stadig lavere kilometerpriser er de faldende brændstofpriser. De varierer selvfølgelig fra dag til dag og fra selskab til selskab, men på baggrund af aktuel statistik og forventet prisudvikling i de fire år, som analyse-perioden varer med i alt 80.000 kørte kilometer, har Bilprisers analytikere valgt at sætte literprisen en krone lavere end i 2013-analysen både for diesel og benzin.

Det betyder for den totaløkonomisk billigste bil i 2015-analysen, Nissan Micra, en besparelse på 4.000 kr. svarende til fem øre pr. kilometer.

Nogle af de øvrige biler sparer lidt mere. Andre lidt mindre.
Set i dette lys spiller de stigende ejerafgifter en mindre rolle. For hele perioden er denne post for Nissan Micra steget med 160 kr. Dieselbilerne er generelt steget det samme eller lidt mere i ejerafgift, med mindre forbruget er blevet reduceret for de seneste modeller.
En Opel Corsa 1,3 CDTI diesel kører i følge begge analyser 29,4 km/ l.

Den kostede i 2013 4.480 kr. i ejerafgift.
I 2015-analysen er posten steget til 4.640 kr.
Billigere brændstof er således en vigtig del af forklaringen på, at det er blevet billigere at eje og bruge en minibil.

Men også lavere købspriser og tilhørende lavere værditab spiller ind.
Holder vi os igen til 2015-vinderen -Nissan Micra -kostede den i 2013 105.000 kr.
I 2015-analysen er prisen 15.000 kr. lavere, og for værditabet betyder det en reduktion fra 57.649 kr. til 46.536 kr.

Micraens prisfald og tilhørende reduceret værditab er dog noget større end normalt. Det gennemsnitlige værditab for de 10 totaløkonomisk billigste biler var i 2013-analysen 62.341 kr. I 2015-analysen er det reduceret til 61.333 kr. Købspriserne er faldet en smule mere i den bedste del af analysen.

Prisfald

Generelt præges top 10 af de samme bilmodeller som for to år siden.
2015-vinderen Nissan Micra blev nummer 2 i 2013-analysen trods den store prisforskel i forhold til 2015. Kun to biler -Suzuki Swiftog Hyundai i20 -er gledet ud af top 10.

Chefanalytiker Niels Grøftehauge fra Bilpriser . dk finder ikke de store overraskelser i analysen. Han peger på, at en lav købspris fortsat har stor betydning for bilens totaløkonomi i denne klasse. Især biler, der er sat ned, klarer sig godt.

Eksempelvis er både billigste benzin-og dieselvariant af Seat Ibiza blandt de 10 bedste målt efter totaløkonomi. I 2013 før de massive prisfald på hele Ibizaprogrammet blev eksekveret, var ikke en eneste Ibiza-model med i top 10. Bedste placering var plads 13 til dieseludgaven med 75 hk.

Ser vi på diesel mod benzin, er der både nu og før en klar tendens til, at de billige benzinudgaver også er de billigste at eje og bruge med det indlagte kilometertal på 20.000 om året svarende til 80.000 kr. i hele perioden.

Bedste diesel, Seat Ibiza 1,2 TDI Ecomotive, besætter fjerdepladsen i 2015-analysen. I 2013 var bedste diesel Hyundai i20 CRDi Classic, ligeledes på fjerdepladsen. For begge biler gælder, at de er/ var meget konkurrencedygtige på købsprisen. Og at de præsterer en flot brændstoføkonomi.

Billigst med benzin
Ændringerne i ejerafgiftberegningen til ugunst for dieselbiler har yderligere rykket mange dieseludgaver nedad i feltet målt efter totaløkonomi.
I 2015-analysen er syv af de 10 dyreste biler pr. kilometer selvtændere. Med dieselbiler i de tre dårligste placeringer.

I skemaet kan du se, hvordan de 43 minibiler klarer sig på totaløkonomi og hvilke mellemregninger, der fører til resultatet. Leveringsomkostninger er lagt ind i afskrivningen, og hele bilens købspris er forudsat finansieret til seks pct. inkl.
gebyrer og omkostninger i øvrigt.

Se analysen her


 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.