• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. november 2017 - Mazda

Den nye Mazda6

Mazda viser opdateret Mazda6 på L.A. Auto Show.

Ny Mazda6 får opdaterede motorer og forbedret sikkerhedsteknik. Ny Mazda6 får opdaterede motorer og forbedret sikkerhedsteknik.

Mazda

Mazda afslører en omfattende opdatering af Mazda6 sedan på det kommende Los Angeles Auto Show, der finder sted fra den 29. november til og med den 10. december. Mazdas designfilosofi med mennesket i centrum har været et centralt begreb ved udviklingen af Mazdas nye flagskib, der får en række designændringer samt ny motor- og sikkerhedsteknik.
 
Designerne hos Mazda har haft til formål at øge kvalitetsfornemmelsen både indvendigt og udvendigt og samtidig skabe et mere modent og stilfuldt udtryk. Bilens front er helt ny med blandt andet en opdateret kølergrill og nye forlygter. I kabinen på den bedst udstyrede variant er der anvendt dekorationselementer i en særlig japansk træsort, som også bruges til musikinstrumenter og møbler.

Motorprogrammet omfatter en 2.5-liters SKYACTIV-G benzinmotor med cylinderdeaktivering, der umærkeligt kobler to cylindre fra ved lav belastning for at reducere brændstofforbruget uden negative konsekvenser for køreglæden.

Udvalget af avancerede sikkerhedsteknologier øges i forbindelse med opdateringen af Mazda6 for at hjælpe føreren med at undgå potentielt farlige situationer og reducere sandsynligheden for ulykker og skader på bilen. Mazda Radar Cruise Control får eksempelvis en stop & go-funktion, og det bliver også muligt at få Mazda6 med en 360° View Monitor.

Et andet højdepunkt i Los Angeles er konceptbilen Mazda VISION COUPÉ, der for kort tid siden vakte stor opsigt på biludstillingen i Tokyo.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.