• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. januar 2018 - Toyota Danmark A/S

Toyota overtager hybridsalget

Toyota dominerer markedet for hybridbiler

Danmarks mest populære hybridbil i 2017 blev Toyota Yaris Hybrid. Danmarks mest populære hybridbil i 2017 blev Toyota Yaris Hybrid.

Toyota Danmark

Bilåret 2017 er slut, og selvom det lige akkurat ikke rakte til endnu et rekordår for bilsalget samlet set, blev der alligevel sat en ny bemærkelsesværdig rekord. Aldrig før er der solgt så mange hybridbiler i Danmark som i 2017. Toyota dominerer markedet for hybridbiler totalt og tegnede sig for ni ud af ti hybridbiler
.

Man kan efterhånden ikke undgå at møde en hybridbil på sin køretur på de danske veje. Antallet af hybridbiler boomer på de danske veje, og bilerne, der både er udstyret med benzinmotor og elmotor er populære som aldrig før. Således blev der i bilåret 2017 sat ny rekord med et salg på 8.208 hybridbiler i Danmark. Det er en stigning på knap 20 procent i forhold til året før.

Det er fortsat den japanske bilproducent Toyota, der markerer sig absolut stærkest med et salg på 7.026 hybridbiler i 2017. Dermed stod der Toyota på hele ni ud af ti solgte hybridbiler i fjor. Det er sjette år i træk, at bilgiganten overgår sin hidtidige rekord.

Danmarks mest populære hybridbil i 2017 blev Toyota Yaris Hybrid med i alt 2.878 indregistrerede biler. Yaris Hybrid har nu været Danmarks mest populære hybridbil i seks år i træk. Mere end hver anden solgte Yaris i 2017 var en hybridbil.

På pladsen som Danmarks næstmest populære hybridbil finder man endnu en Toyota i form af Auris Hybrid. Med et salg på 2.271 markerede Auris Hybrid sig stærkere end nogensinde før, og over otte ud af ti Auris var i 2017 en hybridbil.

Toyota solgte 1,5 mio. hybridbiler i 2017

Det er ikke kun i Danmark, at salget af hybridbiler stiger. På verdensplan solgte Toyota omkring 1,5 mio. hybridbiler i 2017 og rundede dermed 11 mio. solgte hybridbiler siden introduktionen af verdens første masseproducerede hybridbil Prius i 1997. Her 20 år senere markedsfører Toyota globalt 34 forskellige hybridmodeller.
 

Det kraftigt stigende salg af hybridbiler glæder den danske Toyota-importør.

”Vi har i flere år arbejdet for at udbrede kendskabet til hybridbiler, så flere ville opdage de mange fordele, der er ved en hybridbil. Det ser ud til nu for alvor at være lykkedes,” siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.

Han fortæller, at det især er hybridbilens lave driftsøkonomi og ekstra høje komfort med automatgear og støjsvage kørsel på ren el, som kunderne falder for.

”En hybridbil fra Toyota kan køre på ren el, men skal alligevel aldrig skal lades op. Det sørger den nemlig automatisk selv for under kørslen, når man bremser eller slipper speederen. Så i modsætning til elbiler behøver man hverken at bekymre sig om rækkevidden eller kæmpe med ladestik, ladestander eller lang ladetid,” påpeger Anders Tystrup.

Toyota forventer, at salget af hybridbiler fortsætter rekordkursen i 2018 både generelt og for den japanske bilgigant selv.

Top-3, salget af hybridbiler i Danmark, 2017

 

Modelnavn

Antal

1.

Toyota Yaris Hybrid

2.878

2.

Toyota Auris Hybrid

2.271

3.

Toyota C-HR Hybrid

967

 

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.