• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. november 2016 - Ford

Træt af rødt lys?

Hader du også at holde for rødt?

Med hjælp fra nye teknologier der bliver testet af Ford, kan en bølge af røde lyskryds høre fortiden til. Med hjælp fra nye teknologier der bliver testet af Ford, kan en bølge af røde lyskryds høre fortiden til.

Ford

•    Britiske bilister bruger gennemsnitligt to dage om året på at holde stille for rødt lys, men kan ramme en bølge af grønne lyskryds ved at køre med en given hastighed.

•    Lignende teknologier hjælper allerede cyklister i København og Amsterdam

Forestil dig, at du kunne køre børnene i skole, køre på arbejde eller køre på tværs af byen for at handle ind, helt uden at ramme et rødt lyskryds på din vej. Med den nye teknologi kan britiske bilister årligt spare 2 dage, som tidligere blev brugt på at holde for rødt lys. Lignende teknologi hjælper allerede cyklister i København og Amsterdam med at komme ubesværet gennem byen. Teknologien bliver i øjeblikket testet på Ford-biler, med det formål at guide bilisterne til at køre på ”den grønne bølge”. Green Light Optimal Speed Advisoryindsamler og bruger informationer fra trafiksignaler, der herefter kan vises til føreren i form af den optimale fart, hvorved man kan køre på en grøn bølge og samtidig spare på brændstof.

”Der er intet værre efter en lang dag, end at ramme det ene røde lys efter det andet på vejen hjem” fortæller Christian Ress, supervisor ved Driver Assist Technologies, Ford Research and Advanced Engineering. ”Hvis man lader bilister undgå de røde trafiklys, får man en mere jævn kørsel, samtidig med, at man reducerer CO2 udslippet og brændstofforbruget væsentligt.”

I et samarbejde med UK Autodrive, der er Storbritanniens største projekt inden for selvkørende biler, afprøver Ford teknologien på offentlige britiske veje samt lukkede baner i løbet af de næste to år.

Allerede fra næste år vil andre teknologier der advarer føreren, om eksempelvis biler der blokerer et vejkryds, udrykningskøretøjer der nærmer sig og placering af andre trafikanter ved vejkryds uden afmærkning, også afprøves i projektet.

En Mondeo Hybrid indgår også i projektet. Her testes der blandt andet også det automatiske bremsesystem Emergency Electronic Brake Lights. Emergency Electronic Brake Lights er et automatisk bremsesystem der advarer føreren, hvis en bilist helt op til 500 meter foran laver en hård opbremsning, hvilket er lang tid før føreren selv opfanger faren.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.