• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
25. januar 2006 - Pressemeddelelse - Peugeot

Ny 207'er til maj

Peugeot offentliggør første fotos den nye 207.

Peugeot har netop offentliggjort de første fotos af Peugeot 207, der vil gøre sit indtog i Danmark i slutningen af maj. Peugeot har netop offentliggjort de første fotos af Peugeot 207, der vil gøre sit indtog i Danmark i slutningen af maj.

Pressemeddelelse - Peugeot
Peugeots 2-serie har fostret markante modeller som 205 og 206, der har sat tydelige aftryk på deres årtier. Der er således høje forventninger til efterfølgeren 207, der med sin udtryksfulde stil viser, at den er helt sin egen.

Peugeot 207 er designet helt i tråd med Peugeots stilkode - og lidt til. Den bevæger sig helt til grænsen og udfordrer den gængse opfattelse af en moderne bil i B-segmentet. Peugeot 207 forener æstetik, temperament og teknik i en energisk og fræk personlighed, som fænger øjet og kræver et ekstra blik.

Ej blot attitude
Peugeot 207 har ikke blot attitude, men byder også på en række innovative løsninger, som ikke er set i dette segment før. Den er 20 cm. længere end 206, og den placerer den i toppen, hvad angår den passive sikkerhed, som yderligere forstærkes af selealarm på alle passagersæder. Sidespejlenes specielle konstruktion sikrer, at de opfylder de seneste EU regulativer omkring udsyn til fodgængere og cyklister. Der er desuden mulighed for både geniale drejelygter og dæktryksensor, som bidrager væsentligt til at øge førerens udsyn og kontrol, og dermed sikkerheden. ESP i nyeste generation er standard.

På komfortsiden tilbyder 207 bl.a. som noget helt nyt duftdispenser og ikke mindst et stort panorama glastag, der med den direkte udsigt til himlen giver en unik rummelighed i bilen.

Peugeot 207 introduceres med ikke mindre end to forskellige fronter og tre udstyrsniveauer. Der vil være en bred vifte af motorer at vælge imellem, lige fra 1,4 liter med 88 hk, 1,6 liter med 110 hk til en 1,6 liters turbo med 150 hk. De stærke og økonomiske HDi motorer vil naturligvis også være at finde i motorprogrammet: 1,4 HDi med 68 hk, 1,6 HDi med 90 hk og 1,6 HDi FAP med 109 hk.

Peugeot 206 vil fortsætte sin glorværdige karriere mange år endnu, og Peugeot 207 vil kunne akkompagnere den på bedste vis.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.