• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. april 2006 - Pressemeddelelse - Volkswagen

GgrrrrrR32

Ny Volkswagen Golf R32 er nu i Danmark

Den nye Volkswagen Golf R32 er kommet til Danmark. Den nye Volkswagen Golf R32 er kommet til Danmark.

Pressemeddelelse, Janne Degn Skalkam, VW
Ifølge både øre- og kørevidneskildringer er den nye generation af Golf R32 indbegrebet af en køremaskine, og øjenvidner beretter om stilrent design med diskret logo. Den nye super sportslige Golf 'R' i understated emballage kan bestilles hos de danske Volkswagen-forhandlere.

Set i bakspejlet umiskendeligt en Golf. Men de dobbelte lameller, der skinner som aluminium, øverst i kølergrillen, er et tegn for kendere. R32 står der diskret mellem ribberne til venstre for det markante Volkswagen-logo i midten. Grillen fortsætter ned over og danner en flot sølvramme om nummerpladen. På hver side af den, ses markante luftindtag. Bixenon-forlygterne er svagt blåtonede og lyser kraftigt.

Også bag fra er Golf R32 helt sin egen med kun en enkelt stribe sort, mens resten holder sig i en af de syv flotte farver, der kan vælges til bilen. To polerede afgangsrør placeret centralt i nederste del af stødfangeren giver et fingerpeg om styrken i Golf R32.

Silhuetten udstråler kraft med den harmonisk integrerede tagspoiler, profillister i bilens farve, 18'' alufælge med ti parvise eger samt blålakerede bremsesadler. Helt klart en ganske særlig Golf.

Kultiveret toppræstation
Den nye Golf R32 kan cruise ubesværet og kultiveret eller foretage en hurtig overhaling, hvor det er nødvendigt. Med gaspedalen i bund varer det 6,5 sekunder, fra nøglen er drejet, til speedometeret viser 100 km/t. Har R32 automatgearkassen DSG, er accelerationen blot 6,2 sekunder. Under hjelmen finder man en 3,2 liters sekscylindret motor med hele 250 hestekræfter. Der står V6 på motorafdækningen ¿ et utvetydigt tegn på kompromisløs ydelse. Trækkraften er også suveræn med 320 Nm, når omdrejningstælleren befinder sig et sted mellem 2.500 og 3.000.

Det permanente firehjulstræk 4MOTION sørger for, at R32 klæber sig til vejbanen på lange, lige-ud-strækninger såvel som i skarpe kurver. Den ligger 20 mm lavere end en vanlig Golf, og sportsundervognen er perfekt tilpasset V6-fremdriften og 4Motion-grebet. Derfor er Golf R32 på én gang komfortabel og agil.

Sikker nydelse
ESP med bremseassistent, EDS, ASR, ABS og 17'' skivebremser hjælper føreren i tilfælde af kritiske situationer. Tyverialarm med elektronisk startspærre, kabineovervågning, back-up-horn og bortslæbningsovervågning samt automatisk afblændeligt bakspejl gør Golf R32 yderligere sikker - både at køre og stille fra sig.

Prisen for Golf R32 starter ved 569.000 kroner.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.