• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. november 2007 - Renault

Renlige franske biler

Biler fra PSA Peugeot Citroën udleder mindst CO2

Biler fra PSA Peugeot Citroën udleder mindst CO2. Her ses Peugeot 207 til biodiesel. Biler fra PSA Peugeot Citroën udleder mindst CO2. Her ses Peugeot 207 til biodiesel.

Renault
I en ny rapport fra European Federation for Transport and Environment topper PSA Peugeot Citroën på listen over bilfabrikanters CO2-emission med en gennemsnitlig udledning på kun 142 g/km.

Rapporten fra European Federation for Transport and Environment er baseret på data fra EU-Kommission og selve analysen, der tager udgangspunkt i salgs- og udledningstal, er foretaget af det uafhængige engelske Institute for Environmental Policy.

Analysen omfatter kun bilfabrikanter med et salg i Europa på mere end 200.000 biler og den tegner et klart billede af de forskellige fabrikanters gennemsnitlige CO2-udledning.
Tendensen peger mod den rigtige retning: CO2-udslippet fra nye biler bliver mindre.

Rapporten viser dog, at udviklingen ikke foregår med den ønskede hastighed – i 2005 udledte alle biler i gennemsnit 161 g/km, mens de i 2006 udledte 160 g/km, og konklusionen er bl.a., at visse bilfabrikanter får svært ved at overholde EU´s krav om en CO2-emission på 140 g/km i 2008/9.

PSA Peugeot Citroën skiller sig ud i analysen ved allerede at have nået en gennemsnitlig CO2-udledning på kun 142 g/km, hvilket er en forbedring på 2,7 % i forhold til året før. Det er listens bedste resultat og placerer Peugeot allerforrest med en margin på hele 44 g/km til listens nederste, der har en gennemsnitlig CO2-udledning på 188 g/km.

Peugeots modelprogram rummer hele 4 modeller med flere udgaver, der har en CO2-emission på 120 g/km eller mindre: 107 1,0 68 hk og 107 1,4 HDi 70 hk udleder 109 g/km, 206 1,4 HDi udleder 116 g/km, 207 1,4 HDi 70 hk og 207 1,6 HDi 90 hk udleder 120 g/km og 308 1,6 HDi 90 udleder 120 g/km.

For at illustrere ambitionerne om at være forrest, når det gælder udviklingen af miljøvenlige biler, præsenterede Peugeot den 14.-17. november en 307 dieselhybrid til årets Challenge Bibendum i Shanghai, der har en CO2-udledning på kun 74 g/km. Dette bemærkelsesværdige resultat er opnået ved at kombinere en el-motor med en HDi dieselmotor, der kører på en 30 % biodieselblanding.

Alle Peugeots HDi dieselmotorer kan køre på op til 30 % biodieselblanding, og sidste år gennemførte Peugeot Danmark i samarbejde med Statoil en gadetest af 30 % biodiesel som brændstof på Peugeots miljøvenlige HDi dieselmotorer. Testen viste, at der er en klar miljømæssig gevinst ved at skifte almindeligt brændstof ud med biobrændstof. Alene ved et skift fra benzin til diesel vil der på samme motor være en reducering af CO2-emissionen på ca. 26 % og ved at erstatte den almindelige diesel med 30 % biodiesel opnås en reducering af udledningen på hele 47 %. Således udledte en af testbilerne – en 207 1,4 HDi 70 hk – kun 81 gram CO2 pr. kilometer.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.