• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
20. februar 2008 - Volvo

Volvos ny skønhed

Volvo XC60 - en sportslig og muskuløs mellemklasse-SUV

Volvo XC60 - bremser selv, hvis den forankørende stopper Volvo XC60 - bremser selv, hvis den forankørende stopper

Volvo
Så har Volvo besluttet sig for at løfte sløret for SUV'en XC60. Og det er lidt af en skønhed, der dukker op, absolut værdig til at konkurrere med VW Tiguan, Renault Koleos og BMW X3 med flere. Modellen, der vil få premiere på motorshowet i Geneve den 4. marts, kommer ud til forhandlerne til efteråret. Volvo mener selv, at designet er muskuløst, sportsligt og coupéagtigt på samme tid. Motorerne bliver som følger: En T6'er benzinmotor med dobbeltturbo leverer 285 hk, mens to dieselmodeller leverer henholdsvis 163 og 185 hk. Firehjulstræk er standard. Noget helt nyt er et City Safety-system, der skal forhindre eller mindske følgerne af uheld ved lav fart i byerne. Hvis bilen er ved at støde ind i bilen foran, bremser bilen selv! Volvo er den første producent med et sådant system, siger Frederik Arp, Volvos topchef.
I løbet af 2009 kommer også en forhjulstrukket udgave med en 2,4 liters 163 hestes dieselmotor på gaden.
Salgsmålet for Volvo, der i dag den 20. februar producerer sin bil nr. 15 millioner - en C70 convertible på fabrikken i Uddevalla - er 50.000 styk XC 60 om året. De vigtigste markeder vil
være USA, Tyskland, Storbritannien, Rusland og Kina.
XC 60 vil blive produceret på fabrikken i Gent i Belgien. Salget går i gang i Europa i efteråret 2008, mens USA må vente til den første del af 2009.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.