• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. februar 2008 - De Danske Bilimportører

Opel Corsa til tops

Kun få bilkøbere gik efter mellemstore og store biler i januar

Opel Corsa røg til tops i januar-salgsstatistikken Opel Corsa røg til tops i januar-salgsstatistikken

DBI/Bilpriser.dk
Opel Corsa blev den klare vinder, da statistikken over salget af personbiler i januar kom på gaden forleden. Der blev solgt 668 styk af den velskabte Opel, der også kan fås som dieselbil til meget rimelige penge. Det benyter cirka halvdelen af køberne sig af. Det gav en markedsandel på 4,7 pct. Men den var langtfra den eneste småbil, der klarede sig godt. Hele 12 ud af de 20 modeller på Top 20-listen er småbiler, og de satte sig på 45,3 pct. af markedet. VW Passat, der normalt altid presser sig højt på listen, landede helt nede på plads 10. Men de fleste firmaer køber jo også firmabiler sidst på året for afskrivningens skyld. Kia Cee'd er til gengæld ved at blive rigtig populær.

Top 20, januar 2008

1. Opel Corsa, 668
2. Toyota Aygo, 615
3. Peugeot 207, 476
4. Kia Picanto, 471
5. Kia Cee'd, 366
6. Suzuki Swift, 348
7. Peugeot 206, 345
8. Toyota Yaris, 343
9. Citroën C1, 340
10. VW Passat, 305
11. Fiat Punto, 301
12. Hyundai i30, 300
13. Peugeot 107, 294
14. Skoda Fabia, 281
15. Citroën C3, 278
16. Audi A4, 266
17. Toyota Avensis, 265
18. VW Golf, 246
19. Ford Mondeo, 230
20. Misubishi Colt, 229

Total, Top 20: 6.967
Øvrige: 7.240
I alt: 14.207

De biler, der blev solgt færrest af, nemlig i ét eksemplar, var blandt andre Subaru Tribeca, BMW 6-serien, Audi S6, Alfa Romeo 147, Chrysler PT Cruiser, Dodge Caliber, Jaguar XJ, Maserati, Chevrolet Corvette, Audi A2, Citroën C6, Lexus GS og Ford Mustang.

Blandt de store varevogne mellem 2001-3500 kg vandt Ford Transit med et salg på 265. Herefter kom VW Transporter, Mercedes-Benz Sprinter, Iveco Daily, Opel Vivaro, Fiat Ducato, Toyota Hiace, Mercedes-Benz Vito, VW Touran og Citroën Jumper. Der blev solgt i alt 2.542 store varevogne.

Blandt de små gulpladebiler under 2000 kg var Toyota Yaris vinderen med 139 solgte eksemplarer, heraf 132 med dieselmotor. Seat Leon kom lige efter med 126. Ingen andre kom i nærheden af de to modeller. Der blev solgt i alt 607 af de små gulpladebiler i januar. De er blevet billigere fra nytår, hvis de kører ekstra langt på literen

Læs mere på www.bilimp.dk
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.