• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. februar 2008 - Jeep

Faceliftet Cherokee

Jeep Grand Cherokee er tro mod sin historie

Ny Jeep Grand Cherokee på banen Ny Jeep Grand Cherokee på banen

Jeep
Chrysler Danmark introducerer nu en faceliftet Jeep Grand Cherokee på det danske marked.

Over 65 års klassisk Jeep-design går igen på Jeep Grand Cherokee med grillen med de 7 ribbe – den klassiske Jeep-signatur. Den ny Jeep Grand Cherokee forbliver tro mod sin legendariske 4x4-historie med sit opdaterede eksteriør design og forbedrede on-og off-road præstationer.

Bilen har fået en helt ny front med stødfangere i mere sportslig og markant udførsel, nederste del af stødfanger kan stadigvæk fjernes ved off-road kørsel. Kølergrillen er højere med udskæring ned i stødfangeren. Forlygterne er nu mere runde og i klarglas optik. Xenonforlygter er nu standard på Overland. Tågeforlygter er monteret lavere for mere optimal lysfordeling og bedre beskyttelse. Endvidere introduceres et nyt letmetal fælgprogram.

På interiørsiden fås nu et højde-og længdejusterbart rat, nyt nøgledesign, mørkere instrumenter med kromkrans og LED belysning, nye armlæn i dørerne samt nye blødere mateterialer på instrumentpanelet. Klimautomatik er nu også standard på Laredo.

Quadra Trac ll, det permanente 4x4 system, er standard på alle Jeep Grand Cherokee Laredo. Quadra Drive ll, et mere avanceret permanent 4x4 system, er standard på Jeep Grand Cherokee Overland.

Nye sikkerhedssystemer
Med den ny Jeep Grand Cherokee introduceres tre nye vigtige sikkerhedsfunktioner:

Hill Decent Control (HDC).
I stedet for at bruge bremsen til at kontrollere nedstigning, yder Hill Descent Control elektronisk bremsekontrol og nedgearing. Dette giver langt mere præcision og manøvrering end almindelig brug af bremser.

Hill Start Assist (HSA).
Hill Start Assist (HSA) yder en uproblematisk overgang igangsætning og forhindrer at bilen triller baglæns.

Trailer Sway Control (TSC).
Dette system er standard i forbindelse med fabriksmonteret anhængertræk. Systemet registrerer hvis du er ved at komme ud af kurs og da griber systemet automatisk ind, reducerer svingninger, giver forbedret stabilitet og derved en øget sikkerhed.

Herudover er der nu også standardmonterede windowbags for optimeret sikkerhed for fører og passagerer. Herudover en lang række af standardudstyr; bla. ESP®, ERM (Electronic Roll Mitigation), ABS, BAS, Baksensor, Regnsensor og Dæktrykskontrol.

Nye audiosystemer
Det nye multimediaanlæg MyGIGTM tilbyder et overflødighedshorn af muligheder inden for underholdning, information og navigation og har indbygget 20 GB harddisk med plads til over 1000 digitale musikfiler. MyGIGTM Navigation er standard på Overland.
Med Uconnect®, det håndfri og stemmestyrede kommunikationssystem, kan du trygt foretage telefonopkald mens du kører, blot du har en kompatibel mobiltelefon med Bluetooth®.

Bilen markedsføres i Danmark i varianterne Laredo og Overland.

Motorprogram:
3,0 Laredo V6 CRD (218 hk). Dieselpartikelfilter er standard.
5,7 Overland HEMI V8 (340 hk)
6,1 SRT8 HEMI (431 hk)
3,0 Overland V6 CRD (218 hk). Dieselpartikelfilter er standard.

Jeep Grand Cherokee fås på hvide plader fra kr. 720.664 inklusiv levering, og på gule plader fra kr. 373.890 eksklusive moms men inklusiv levering.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.