• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. marts 2008 - Falck

Pas på dyr på vejen nu

Sommertiden bringer bilister og vildt på kollisionskurs

Bilen her har fået sine skader ved at ramme en dåhjort på 35-40 kg Bilen her har fået sine skader ved at ramme en dåhjort på 35-40 kg

Falck
Natten mellem lørdag og søndag den 29. og 30. marts skifter Danmark fra normaltid til sommertid, og det medfører øget risiko for påkørsel af vildt. Det er derfor vigtigt, at man passer ekstra godt på i trafikken i denne tid, siger Allan Bruun Rasmussen, der er Falcks vildtkonsulent.

”Med skiftet flytter vi brat morgenmyldretiden en time, og det betyder, at trafikstrømmen øges
netop i daggryet, hvor mange dyr vandrer. Dermed stiger risikoen for kollisioner mellem dyr og biler meget i overgangsperioden mellem normaltid og sommertid”, siger Allan Bruun Rasmussen.

Vildtkonsulenten opfordrer alle bilister, der kører gennem naturområder, til at være ekstra påpasselige i den kommende tid.
”Der kan ske store ulykker ikke bare med svær materiel skade som følge af dyrepåkørsler, men også dødsulykker. Hvert år mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr.

De bliver ikke dræbt af selve sammenstødet, men fordi de i panik støder sammen med modkørende biler eller kører frontalt ind i et vejtræ”, siger Allan Bruun Rasmussen, der vurderer, at mange uforklarlige solouheld kan skyldes, at bilisten har forsøgt at undvige et dyr.

Vildtkonsulenten giver følgende råd, som bilister bør følge, når de kører gennem naturområder:

·    Først og fremmest: Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed.
·    Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis
flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
·    Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk
fra vejen – det kan lige så godt finde på at springe ud.
·    Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man
køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.

Hvis uheldet alligevel er ude, skal man underrette Falck på 70 10 20 30. Falck vil herefter
sørge for, at vildtet bliver afhentet og eventuelt aflivet. Denne assistance er gratis for
bilisten. Hvis det påkørte dyr er løbet væk, vil Falck foranledige, at det bliver opsporet af en schweisshundefører. På alle landets Falckstationer kan bilister gratis få udleveret en særlig streamer, som kan benyttes til afmærkning. Streameren er udarbejdet af Falck i samarbejde med Schweisshundeforeningen, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund.
Ifølge Allan Bruun Rasmussens beregninger mister mellem 20.000 og 25.000 stykker hjortevildt livet i trafikken hver år – og problemet er stigende, da den danske bestand af både vildt og biler vokser.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.