• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
2. april 2008 - FDM

Pirelli vinder dæktest

36 sommerdæk testet af FDM og ADAC - Pirelli vinder to klasser

FDM og ADAC har testet sommerdæk. Pirelli, Bridgestone og Continental gør det godt FDM og ADAC har testet sommerdæk. Pirelli, Bridgestone og Continental gør det godt

FDM/Bilpiser.dk
FDM har i samarbejde med sin tyske søsterorganisation ADAC testet 36 sommerdæk af forskellige mærker, og Pirelli blev vinderen, tæt fulgt af Bridgestone og Continental

Der er testet 18 dæk af hver af de to størrelser 175/65 R14 og 195/65 R15. Det er dæk til en meget stor del af den danske vognpark og omfatter for den lille dækstørrelse biler som Fiat Punto og Opel Corsa, mens den større størrelse passer til biler som VW Golf, Peugeot 307 og Volvo S40.

Testen viser, at der stadig er stor forskel på de enkelte dæks præstationer.

I den gode ende er det i begge tilfælde Pirelli, der løber af med sejren, tæt fulgt af de andre store dækmærkers produkter. I den anden ende af skalaen findes ukendte dækmærker, der egentlig ikke burde kunne sælges til brug på offentlig vej. Her er resultaterne så ringe, at køb direkte må frarådes, skriver FDM's blad Motor i sit ny nummer, der er på trapperne.

Ingen dæk er bedst til alt

Testen viser også, at det stadig ikke er muligt at købe et dæk med alle gode egenskaber samlet ét sted. Nogle er bedst på tør vej og andre på våd vej, mens endnu andre stiller god levetid eller god benzinøkonomi i udsigt.

Motors tema om dæk bringer også sommerens bedste dæktips og fortæller, hvordan de store dækproducenter står på nakken af hinanden for at introducere dæk, der kan nedsætte bilernes brændstofforbrug. Det handler om grøn profil og kroner og øre i den helt store stil. Det er dog kun ét af disse dæk, der er nået så langt, at det er med i denne test.

Her er de vigtigste resultater:

Top 5, 175/65 R14T

1. Pirelli Cinturato P4 ******
2. Contineltal EcoContact 3 *****
3. Fuld EcoControl *****
4. Kumho Solus KH17 *****
5. Yokohama C-Drive ****

Bund 5, 175/65 R14T

1. Trayal T 400 *
2. Avon CR322 Enviro *
3. Tigar TG 621 **
4. Sava Perfecta **
5. Vredestein T-Trac Si **

Top 5, 195/65 R15H

1. Pirelli P6 ******
2. Bridgestone Turanza ER300 *****
3. Vredestein Sportrack 3 *****
4. Dunlop SP Sport Fastresponse *****
5. Michelin Energy Saver ****

Bund 5, 195/65 R15H

1. Wanli S1095 *
2. Toyo Proxes CF1 **
3. BF Goodrich Profiler2 **
4. Hankook Ventus Prime K105 ***
5. Nokian V ***

Læs mere på www.fdm.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.