• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
21. april 2008 - Folketinget

L42 er vedtaget

Slut med bileksporteventyr fra 27. april

10-12 år gamle biler til ca. 20.000 kr. skal eksporteres i en fart. 27. april styrtdykker de. 10-12 år gamle biler til ca. 20.000 kr. skal eksporteres i en fart. 27. april styrtdykker de.

Folketinget.dk
I torsdags vedtog Folketinget lovforslag L42, der gør det mindre atrraktivt at eksportere brugte biler fra 27. april. Det sker ved at skære 7.500 kroner af den godtgørelse ("rest-registreringsafgift") , som eksportørerne får af Skat ved eksport af en brugt bil. For gulpladebiler og motorcykler bliver det 4.000 kroner. Det er udsigten til at skulle betale eksportørerne 1,6 milliarder kroner tilbage i år, der har fået Folketinget til at reagere. Alle partier plus Gitte Seeberg (løsgænger) stemte for.

I bileksportørkredse peger man på, at Grækenland er blevet dømt af EF-domstolen for en lignende lov, da sådanne love diskriminerer eksportører i forhold til importører, med andre ord hindrer varernes fri bevægelighed. DAF er i besiddelse af dommen på engelsk, og en jurist er ved at nærlæse den, oplyser direktør Preben Kjær, DAF, til Bilpriser.dk. Han vil dog ikke udtale sig om, hvorvidt det overvejes at rejse en sag mod den danske stat.
Bileksportørerne mener også, et det er diskriminerende, at de skal vente op til tre måneder på at få penge fra Skat, mens der skal betales straks ved indregistrering af en importeret bil.

Skalaknækket mellem 105 pct. og 180 pct., værdien af fradragene for trafiksikkerheds- og miljøfremmende foranstaltninger, værdien af fradrag eller tillæg for brændstoføkonomi mv. inddrages efter lovforslaget i afgiftsberegningen for brugte biler, således at disse elementer får samme relative betydning som for nye biler. Derved vil afgiften af en brugt bil eller motorcykel altid have samme andel af bilens eller motorcyklens værdi som gælder for tilsvarende nye biler og motorcykler.

Ifølge DAF's hjemmeside erstatter den ny lov den hidtil gældende beregning efter faste skalaer for brugte biler og motorcykler med en konkret beregning køretøj for køretøj, der tager udgangspunkt i den afgiftsberegning, der gælder for nye biler, men hvor beløbet for hvert enkelt beregningskomponent nedsættes med samme procentdel som det konkrete værditab for selve bilen eller motorcyklen.
Og der kommer som sagt en fast nedre grænse på 7.500 kr. for personbiler og 4.000 kr. for varebiler og motorcykler for det beløb, der fratrækkes i forbindelse med godtgørelse af registreringsafgift for brugte biler og motorcykler, der udføres her fra landet.

Det er således fortsat i en kort periode muligt at anvende de hidtil gældende regler ved eksport af brugte biler.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.