• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. april 2008 - Audi

A3 med skarpere profil

Audi S3 fås nu også som Sportback med fem døre

Audi S3 Sportback 2009 Audi S3 Sportback 2009

Audi
Audi er allerede ved at være klar med 2009-udgaverne af A3 og S3. Designet er skarpere, interiøret er mere sportsligt og elegant, og S3'eren vil kunne fås som Sportback med fem døre.
Audi A3 blev født i 1996 og har opnået stor popularitet siden. Ikke færre end 1,9 millioner eksemplarer er der blevet produceret. I 2009-aftapningen vil modellen få en mere sportslig profil med ny motorhjelm, en optimeret front, nye lygter og sidespejle med blinklys. Og vælger man bi-xenon-forlygter, får man en stribe LED-lygter med i købet.
A3 vokser med 2,5 cm til en længde på 4,24 meter, og S3 lander på 4,29 meter.
Indvendigt vil man kunne nyde alu-look på flere dele, sorte skiver med røde visere i instrumentbrættet, og man vil i FIS-modellen få anbefalet, hvilket gear, man bør køre i. Informationerne fra kørecomputeren vil i Ambiente og Ambition fremstå i højopløselige hvide bogstaver.
Bagagerumsvolumen i A3 er 350 liter og 1.080 med bagsæderne lagt ned. I Sportbacken er tallene 370 og 1.100 liter.
Otte motorer vil der være i modelprogrammet:

1.6 med 102 hk
1.4 TFSI med 125 hk
1.8 TFSI med 160 hk
2.0 TFSI med 200 hk
3.2 Quattro V-6 med 250 hk
1.9 TDI med 105 hk
2.0 TDI med 140 hk
2.0 TDI med 170 hk

Begge de to to-liters TDI-motorer er common rail-motorer i nyeste og mest effektive udgave.

Næsten alle modeller vil få seks gear, dog ikke 1.6 og 1.9 TDI. 3.2'eren får en en dobbeltkoblings- S-tronic-gearkasse, der skifter gearene hurtigt og komfortabelt..

Noget nyt er Audi magnetic ride, der styrer støddæmpningen efter forholdene. Man vil kunne vælge mellem Normal og Sport. En magnetisk væske i støddæmperne ændrer på millisekunder viskositet ved hjælp af en elektrisk spænding. Dette vil kunne fås til benzinmodeller fra 160 hk samt de to to-liters dieselbiler.

Nyt er også kurvelys og en parkeringsassistent, der selv leder efter passende huller i rækken af parkerede biler i vejsiden.

S3-modellerne - både den med tre døre og den med fem døre - fås også med denne motor:

2.0 TFSI med 265 hk og 350 Nm

Tophastigheden er elektronisk begrænset til 250 km/t.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.