• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
14. maj 2008 - Politiken

Selv Ferrari vil spare

Ny Ferrari California kan køre 7,6 km på literen

Ferrari Caifornia - en slags sparebil. Ferrari Caifornia - en slags sparebil.

Politiken.dk/Bilpriser.dk
Også Ferrari er påvirket af de høje benzinpriser. Den italienske producent af verdens nok mest eftertragtede sportvogn bryder en lang tradition, når den nye California får premiere til efteråret: Den har ikke en V12-motor under sin lange snude, men "kun" en V8’er, skriver Politiken.dk.

Hos Ferrari har det ellers været sædvane, at GT-modellerne med motoren ude foran altid var en V12’er – V8-motorerne bliver anvendt i de mindre modeller, hvor motoren er placeret bag føreren.

7,6 km på literen
Men måske har selv Ferrari indset, at det er nødvendigt at spare lidt på brændstoffet. I hvert fald er den nye model noteret for at kunne køre 7,6 km/l – og det er ganske fint ud fra Ferrari-målestok. De nuværende V12-modeller kører mellem 4 og 5 km per liter.

Selv om motoren er gået lidt på skrump, så er der stadig godt skub i den: 0-100 km/t foregår på lidt over fire sekunder.

Ferrari California får et klaptag af aluminium, der kan forsvinde ned bag de to forsæder. Premieren er fastsat til den internationale biludstilling i Paris i oktober. Dansk pris kan man kun gisne om, men det er nok klogt at have mindst fire millioner kroner til rådighed, skriver Politiken.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.