• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. maj 2008 - FDM

Pas på biler uden esc

FDM advarer mod biler uden antiskridsystem

Dacia Sandero er en af de biler, der ikke har esc. Dacia Sandero er en af de biler, der ikke har esc.

FDM
Flere end 25 bilmodeller sælges stadig – helt eller delvist – uden ESC. Disse biler bør man gå udenom, mener FDM.

ESC reducerer risikoen for at køre galt og komme alvorligt til skade med mindst 20 procent og på sneglatte veje med omkring 40 procent.

Der sælges stadig fabriksnye biler i Danmark uden det vigtige sikkerhedssystem ESC, der effektivt kan hindre de fleste udskridninger. Og det er ikke kun bedagede modeller som den gamle Renault Clio II og den gamle Opel Astra Classic, der sælges uden antiudskridningssystemet.

Der er netop lanceret to nye bilmodeller uden: Hyundai i10 med benzinmotor og Chevrolet Aveo. Til efteråret kommer Dacia med tre modeller – alle uden ESC. Motor har i majnummeret gennemgået det danske personbilmarked, og det viser sig, at godt 25 modeller sælges uden ESC – enten helt uden eller kun på visse varianter.

Dertil kommer en del varebiler, pickupper og enkelte offroadere samt sjældne nichebiler.
"Disse biler burde slet ikke være på det danske marked, og i hvert fald bør man ikke købe dem", siger Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.

Han har under talrige testsituationer prøvet, hvor uhyre effektive og altafgørende disse stabilitetssystemer er. Hans praktiske erfaring underbygges af ulykkesanalyser, der viser, at ESC reducerer risikoen for at køre galt og komme alvorligt til skade med mindst 20 procent. På sne- og isglatte veje stiger effekten til omkring 40 procent.

Begrebet ESC er en fællesbetegnelse for antiudskridningssystemerne, der har mange produktnavne. ESP er det mest almindelige. Andre navne er VSC og DSC.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.