• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. maj 2008 - Land Rover

Land Rover fylder 60 år

70 procent af alle Land Rovere kan stadig køre

Land Rover - er lige fyldt 60 år. Men still going strong. Land Rover - er lige fyldt 60 år. Men still going strong.

JP/Land Rover/Bilpriser
Engelske Land Rover har rundet de 60 år. Det langtidsholdbare mærke har en statistik, ingen andre kan matche, for syv ud af 10 Land Rovere, der er bygget siden 1948, kan stadig kan køre ved egen kraft, skriver Jyllands-Posten.

Den allerførste prototype havde rattet i midten som på en traktor, og det  var noget, som skaberne af bilen, brødrene Maurice og Spencer Wilks, henholdsvis teknisk direktør og administrerende direktør hos Rover, opfandt, for at bilen kunne godkendes som momsfrit landbrugskøretøj.

Efter introduktionen i 1948 stod det imidlertid klart, at bilen havde en interesse, som rakte langt ud over, hvad de to havde forestillet sig. Det betød blandt andet, at rattet snart blev flyttet ud til siden, og at bilen fik en kraftigere motor. Men det var først i 1954, at farvekortet kom til at omfatte andet en grøn.

Bilen blev et ikon
Land Rover Defender, som den senere blev døbt, banede sig over årene vej til succes gennem uvejsomme terræner, og langsomt, men sikkert byggede den sit ikonstatus op til det, vi kender i dag. Hertil kommer vel nok verdens bedste holdbarhed, der netop har medført den imponerende overlevelses-statistik.

De fleste bilmærker introducerer nye modeller med forholdsvis korte mellemrum. Men også hér skilte Land Rover sig ud, og der kom til at gå 22 år, før Range Rover blev lanceret. Til gengæld havde ingeniørerne og designerne dermed skabt en helt ny bilkategori, og efter 38 år er Range Rover fortsat off-roadernes ukronede konge, med sit særlige mix af stærke evner i terrænet og luksuriøs indretning, skriver Jyllands-Posten.

Land Rover kom også rimeligt nemt igennem den krise, som hærgede engelsk bilindustri fra 70’erne og frem. År for år blev der tjent penge, og senere havde man overskud til endnu en lancering, Land Rover Discovery, mens den velsælgende betydeligt mindre Freelander kom til i 1997. I 2005 fik entusiasterne så hatten passede med luksus SUV’en Range Rover Sport blev introduceret med op til 400 heste.

Land Rover er sammen med Jaguar lige blevet solgt til indiske Tata.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.