• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. maj 2008 - Renault

Fire nye Renault'er

I weekenden den 31. maj og 1. juni lanceres fire nye Renault'er

Den ny Renault Clio Tourer præsenteres med tre Den ny Renault Clio Tourer præsenteres med tre "søstre" i den kommende weekend

Renault 
Når landets Renault-forhandlere den 31. maj - 1. juni holder åbent hus, er det en historisk begivenhed. Aldrig før er der nemlig blevet introduceret fire forskellige biler samtidig fra Renault.

Skal den være lille og smart eller stor og rummelig? Er du til høje eller lave biler? Er du single eller har du mange børn? Uanset hvad du er på udkig efter, har Renault det du søger, når forhandlerne den 31. maj kl. 11.00 åbner dørene til en Renault- festival med hele fire forskellige markante nyheder.

Twingo-den lille rappe.
Den mindste i rækken er den lille smarte Renault Twingo- en rigtig lille fransk frækkert.
Fronten er prydet med katteagtige lygter og bagenden stejl og sportslig.
Twingo måler 3.60 meter i længden, og som noget ret unikt i det lille segment, er der faktisk plads til fire voksne i bilen, samt deres bagage.
Bagagerummet er blandt det største i klassen med et rumindhold på 165 til 285 liter (VDA) med alle fire sæder på plads.
Sikkerheden er i top Twingo, der som standard er udstyret med seks airbags og det elektroniske antiudskridningssystem ESP. Motormæssigt er der blandt meget andet mulighed for at vælge en meget økonomisk fire cylindret dieselmotor, med 64 hk og et forbrug på blot  23,3 km/l og en 1,2 liters motor med 75 hk.
Priserne begynder ved cirka 108.900 kroner inklusiv en komplet sikkerhedspakke med seks airbags og ESP.

Grand Modus – den rummelige 
Har du ikke behov for en Renault Scenic, så er Renault Grand Modus sikkert lige bilen for dig. Det er en mini MPV på 4,03 meter.
Bagsæderne er indrettet så viseligt, at de kan forskydes hele 17 centimeter i længderetningen. Har man kun børn på bagsædet giver det langt mere plads til bagage – faktisk 410 liter i alt, men har man fire voksne i bilen, skyder man blot bagsæderne tilbage, og så er der fyrstelig plads til selv meget lange ben, mens der stadig er plads til over 300 liter bagage.
Grand Modus er som standard udstyret med seks airbags og ESP. Og det bedste af det hele er, at bilen er endda meget billig. Basisversionen, der er meget veludstyret, fås fra blot 159.900 kroner. Til den pris får man blandt andet kurvelys, højdejusterbart føresæde og tågeforlygter.  Med andre ord en praktisk bil med fuld sikkerhedspakke og masser af komfort.

Clio Sport Tourer – den lille stationcar
At en stationcar ikke nødvendigvis behøver at være en stor bil, er den nye Renault Clio Sport Tourer et glimrende eksempel på.
Den bygger på den fremragende Clio III, men har fået ekstra knap 22 centimeter hægtet på, og pludselig er det en bil, der sluger det meste.
Bagagepladsen er øget med 151 liter i forhold til den almindelige Clio III, så bagagerummet nu tager hele 439 liter, hvilket er mere end 100 liter mere end eksempelvis Peugeot 207 SW, som den skal konkurrere med.
Selv i standardversionen er seks airbags og antiudskridningssystemet ESP standard og den almindelige Clio III, som bilen bygger på, har de maksimale fem stjerner i EuroNCAP testen. 
Alt afhængig af udstyrsversion er det muligt at vælge mellem en langt række komfortdetaljer, som aircondition, klimaanlæg, læderrat og radio med cd. Mulighederne er mange i denne kompakte rummelige stationcar, der kan erhverves for 165.900 kroner.

Renault Kangoo- familiens favorit
Den nye Renault Kangoo er enhver børnefamilies drøm, mener importøren. Rummelig med et væld af aflægningsmuligheder, så ungernes legetøj kan stuves af vejen i de mange aflægningsrum. Og det bedste af det hele af det er, at bilen samtidig er støjsvag og komfortabel.
Bilen er bygget på platformen af Renault Scenic, der er kendt for sikkerhed og komfort, og sikkerhed er der masser af. Standard er seks airbags, antiudskridningssystemet ESP og trepunktsseler på alle siddepladser med plads til op til tre barnestole.

Samtidig er der to store skydedøre i bilen og indstigningshøjden er kun 58 centimeter, så det er let at komme ind og ud af bilen, selv for små børn. De lave sideruder giver desuden et formidabelt udsyn.

Har man ikke brug for bagsæderne kan bilen med et snuptag laves om til en rummelig varevogn med et helt plant gulv. Bilen kan også bruges som en minicamper, da det er muligt at købe en specielt designet madras til bilen, så man kan overnatte i den.

Kangoo fås i en udstyrsvariant ( Expression) og to motorvarianter: En 1,6 liters benzin med 106 hk eller en 1,5 diesel med 86 hk. Prisen for benzinversionen  er 207.000 kroner, mens den nøjsomme dieselversion, der kører hele 18,5 km/l, koster 217.000 kroner.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.