• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. maj 2008 - Bilbranchen

For mange svinske biler

En gammel bil kan forurene 50 gange så meget som en ny.

En Opel Kadett fra 1986 - kan stadig ses i bybilledet. En Opel Kadett fra 1986 - kan stadig ses i bybilledet.

Bilbranchen
Forældede biler både lugter og larmer mere end nyere biler. Og så er hver 10. af bilerne på de danske veje fra før 1990. En omlægning af registreringsafgiften vil løse problemet, lyder opfordringen fra Bilbranchen under Dansk Industri.

Nye tal fra Applus+ Bilsyn viser, at biler fra før 1990 forurener helt op til 50 gange mere end nye biler. Og ifølge tal fra Danmarks Statistik er cirka hver 10. bil i hovedstadsområdet fra før 1990.

- Mange danskere har simpelthen ikke råd til at betale for en ny bil, og de holder derfor fast i deres gamle og udtjente Opel Kadett, selv om det vil være bedst for dem selv og samfundet, hvis de kunne udskifte den med en ny. I Danmark har vi ældre biler end i udlandet pga. registreringsafgiften. Derfor ønsker vi at omlægge afgifterne, så det bliver billigere at købe en bil og lidt dyrere at eje bilen. Herved sikrer vi en hurtigere udskiftning af bilparken, siger branchedirektør Elly Kjems Hove fra Bilbranchen.

Ifølge Applus+ Bilsyn har biler over 10 år mere end fem gange så mange fejl på de dele, der bestemmer mængden af forurening, end biler under fem år. Samtidig er udstyret, der reducerer forureningen, forældet. Og netop luftforurening dræber ifølge tal fra Danske Regioner 3.400 danskere hvert år, og dette tal stiger, hvis trafikken som forventet vokser med 70 procent inden 2030.

- Forældede biler forurener nu engang mest, og efter moderne miljøstandarder burde biler uden katalysatorer for længst have kørt deres sidste tur til autoophuggeren. Men det er blot endnu et grotesk eksempel på, hvordan den tårnhøje registreringsafgift fastholder en gammel, forurenende og trafikusikker bilpark, fastslår Elly Kjems Hove.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.