• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. maj 2008 - Peugeot Danmark

Ny 407 - fornyet køreglæde

Den nye Peugeot 407 kommer til sensommer i nyt og forbedret design og komfort

Den nye model kommer i både Sedan og SW udgave Den nye model kommer i både Sedan og SW udgave

Peugeot
Peugeot 407 har siden sin introduktion i 2004 været en stærk spiller i sin klasse med sit karakteristiske design, der stadig lever op til den moderne og dynamiske stil, som Peugeot 207 og 308 er eksponenter for. Nu offentliggør Peugeot de første fotos af den nye 407, som til sommer vil gøre 407-familien endnu mere attraktiv.

Den nye Peugeot 407 integrerer de nøgleelementer, der er kilden til en komfortabel og dynamisk køreoplevelse.

Flottere design og bedre komfort
Designet har fået en diskret opdatering, så de oprindelige markante linjer bibeholdes, men nu tilsat endnu mere elegance og kvalitet både udvendigt og indvendigt.

Passagerne tilbydes et højere komfortniveau med udstyr som bl.a. nyt navigationssystem og klimaanlæg, og som noget nyt forstærkes den aktive fører-assistance med parkeringssensor foran, afhængigt af udstyrsniveau.

Ny HDi turbodieselmotor
Den nye 407 fås med et bredt udvalg af fire- og sekscylindrede motorer, baseret på den nyeste teknologi. Især Peugeots HDi turbodieselmotorer er et populært valg på 407-modellen og med den nye 407 introduceres samtidig en opdateret 2,0 liters HDi turbodieselmotor. Den yder nu 140 hk og har en brændstoføkonomi på 17,8 km/l, hvilket har resulteret i en reduceret CO2 emission på 150 g CO2 per kilometer. Den nye HDi turbodieselmotor lever op til de fremtidige Euro 5 normer og er ligesom resten af HDi turbodieselmotorerne i 407 motorprogrammet udstyret med FAP partikelfilter.

Den nye Peugeot 407 kommer til Danmark til sensommeren i både Sedan og SW udgaver.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.