• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. maj 2008 - Bilbranchen

Slut med lav leasingmoms

Danske og udenlanske leasingselskaber skal ligestilles

Om man leaser drømmebilen ude eller hjemme, vilkårene skal være ens Om man leaser drømmebilen ude eller hjemme, vilkårene skal være ens

Bilbranchen
Skatteministeriet har sendt lovforslag i høring. Forslaget skal ligestille danske og udenlandske leasingselskaber. Danske leasingselskaber får også mulighed for at betale registreringsafgiften månedsvis for leasingperioden, oplyser Bilbranchen under Dansk Industri.
Efter de nuværende regler i registreringsafgiftsloven er det muligt at betale forholdsmæssig registreringsafgift for udenlandske leasingbiler, der skal bruges i Danmark af herboende. Registreringsafgiften betales forholdsmæssigt for den aftalte leasingperiode.

Dette betyder en forskelsbehandling af de indenlandske leasingselskaber i forhold til de udenlandske leasingselskaber, der kan nøjes med at indregne en mindre registreringsafgift i leasingydelsen.

Efter forslaget sker der en ligestilling.

Det foreslås endvidere at ændre hæftelsesbestemmelsen, således at det fremover alene er leasingselskabet, der hæfter for den forholdsmæssige afgift, da det er leasingselskabet, der ejer køretøjet. Denne ændring får en afledet effekt i forhold til momsafregningen af leasingydelsen, da det ikke længere vil være muligt for udenlandske leasingselskaber at lade leasingtager betale registreringsafgiften separat og dermed spare momsen af denne del af leasingydelsen. Danske leasingselskaber har ikke denne mulighed.

Forslaget vil betyde, at indenlandske leasingselskaber bliver mere konkurrencedygtige, men udenlandske leasingselskaber vil dog stadig kunne have en momsfordel. Leasingselskaber, som er etableret i udlandet, betaler moms i det land hvor ydelsen bliver udbudt, eksempelvis i Tyskland. Fra 1. januar 2010 ændres momsreglerne for leasing til erhvervsdrivende, således at momsen skal betales i det land, hvor ydelsen forbruges, dvs. i Danmark, hvis bilen bruges her. Fra 2013 ændres reglerne for leasing til private også til moms i forbrugslandet.

Lovforslaget forventes fremsat efter sommerferien med ikrafttræden sidst i 2008.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.