• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. juni 2008 - Applus+ Bilsyn

Miljøzoner i Tyskland

Nu skal man have miljømærkat til flere tyske byer

Især i Sydtykland er der mange miljøzoner Især i Sydtykland er der mange miljøzoner

Applus
Flere og flere tyske byer kræver nu, at bilisterne har miljøzonemærkater til bilen. De tyske byer er inddelt i miljøzoner, og din bil skal vise i hvilke zoner, den må køre.

Tyskerne er kendt for deres grundighed, og for at bekæmpe forureningen fra biler har de tyske myndigheder indført miljøzoner for tunge køretøjer og personbiler for at holde de mest forurenende biler ude af byerne. Det betyder, at alle biler - også danske - skal udstyres med et såkaldt miljøzonemærkat - på tysk Umweltplakette eller Feinstaubplakette - så de klart viser, hvilke miljøzoner i byerne, de må køre i. I Danmark gælder miljøzonerne kun tunge køretøjer.

”Tyskerne har mange flere biler i byerne, end vi har i Danmark, og mange af dem er gamle og forurener meget. Derfor går de med vanlig tysk effektivitet håndgribeligt til værks og indfører miljøzoner, der også gælder for personbiler. Det er den problemstilling og effektive løsning, danske bilister nu bliver nødt til at forholde sig til,” siger Arne Willerslev, adm. dir. hos Applus+ Bilsyn.

Mærkaterne bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige overalt i Tyskland i hele bilens levetid, dog skal mærkaten udskiftes, hvis et køretøj omregistreres og får et nyt registreringsnummer. I praksis er der tale om et lille klistermærke i enten grøn, gul eller rød – kun de grønne mærker, til biler med lav partikelforurening, giver adgang overalt.

”Det er bilistens eget ansvar at udstyre sin bil med et miljøzonemærke, og har man ikke det, vanker der en bøde på 40 Euro fra det tyske politi, hvis man bliver tjekket,” oplyser Arne Willerslev.

Berlin med på miljøvognen
Miljøzonerne bruges allerede i bl.a. Berlin, Hannover og Köln, og mange andre byer følger trop i disse måneder, så det er svært at undvige reglerne i byerne. Derimod kan du stadig køre på motorvejen og i landområder uanset, om din bil ”er en sviner”.

Et miljøzoneklistermærke koster 150 kr. og kan f.eks. købes hos Applus+ Bilsyn over hele landet. Her kan man få mere at vide om de krav, der stilles i de enkelte byer, og om din bil opfylder alle krav, så der ikke er begrænsninger på, hvor du kan køre rundt. Bilen skal ikke fremstilles til syn, da mærkerne udstedes på baggrund af registreringsattesten og dermed efter de forureningskrav, køretøjet overholder.

De tyske miljøzoner udbygges løbende til flere byer, man kan selv følge udviklingen på www.umwelt-plakette.de

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.