• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. juni 2008 - Motormagasinet

Ny el-bil til Danmark

Mega City kan spare parkeringspenge i København

Elbilen Mega City - perfekt til storbykørsel. Elbilen Mega City - perfekt til storbykørsel.

Motormagasinet.dk/Bilpriser.dk
El-bilen Mega City er kommet til Danmark. Dansk Autoimport i Hillerød ved direktør Søren Eilsborg er dansk importør af de franske køretøjer, der er 100 procent el-drevne.

Den lille Mega City, der fremstilles af store dele aluminium  og kunststof, kommer til Danmark som et af de første lande i Europa uden for Frankrig efter grundige test i Storbritannien. Det skyldes uden tvivl, at elbiler er afgiftsfri i Danmark.
Mega City fremstilles af Aixam, der  er en stor koncern i Frankrig, som også fremstiller mindre køretøjer med små italienske Lombardini-motorer.

I Storbritannien har Mega City ifølge producenten taget op mod 30 procent af elbil-markedet,  ikke mindst fordi en el-bil kan køre i områder i London, hvor ejere af alle andre biler skal betale store skatter for at køre, og hvor el-bilen kan parkeres gratis, som det også er tilfældet andre steder, blandt andet i  København.

Sparer p-afgift
- Hvis man ønsker en fast parkeringsplads i København, koster det 3.804 kroner per måned, men har du en Mega City, er det gratis. Det betyder en besparelse på hele 46.080 kroner årligt, fortæller Søren Eilsborg til Motormagsinet.dk.

Han startede importen for tre år siden. Køretøjerne tilbyder han til kommuner, militæret, boligforeninger og en del private firmaer. Bilen koster 134.500 kroner. I England koster den 105.000 kr.

Mega City, der kun vejer 750 kg i tør vægt, lagrer strøm i 12 blybatterier, og den kan køre ca 65 km på en "fuld" opladning. Topfarten er 65 km i timen.
80 pct. af alle danskere kører under 100 km om dagen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.