• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. juni 2008 - Dodge

Dodge med god plads

Man kan godt få en rummelig familiebil, der er lidt fræk

Dodge Journey - står klar hos forhandlerne til sommerens rejse. Dodge Journey - står klar hos forhandlerne til sommerens rejse.

Dodge
Den nye Dodge Journey er Chrysler-familiens nye bud på en familiebil til alle dem, der må indse, at bilen skal kunne rumme andre end bare én selv, men ikke ønsker at gå på kompromis, når det gælder design, stil og kvalitet. Chryslers Dodge Journey er nemlig en familiebil, der tør stikke ud fra mængden - og det endda til en pris, der knock out´er flere andre familiebiler på markedet, nemlig 349.900 kr. Den ny Dodge Journey har premiere hos de danske forhandlere søndag den 8. juni 2008.

I dag kan det være svært at se forskel på de mange familiebiler, der kører rundt på vejene. Design og individualitet står ikke altid højt på to do-listen, når diverse producenter sender biler ud af fabrikshallerne. Resultatet er blevet en stor, kedelig masse af familiebiler, hvor det nærmest kun er farve og indtræk, som skiller bilerne fra hinanden. Den tendens bryder den nye Dodge Journey. Med sit unikke design, store fleksibilitet og gode pris er der ingen tvivl om, at Chryslers Dodge Journey sætter nye standarder for klassen af familiebiler. Og så er der oven i købet plads nok: Dodge Journey kan have op til syv personer med på tur:

"Med den nye Dodge Journey har vi skabt en bil, der møder tilværelsens små og store udfordringer: Hvad enten du skal have børnene og deres kammerater med i svømmehallen, eller du og vennerne skal i skoven med mountainbikes, er Dodge Journey det oplagte valg pakket ind i et stærkt og udtryksfuldt design. Den har SUV´ens fleksibilitet og rummelighed og personbilens effektivitet og fornuftige brændstoføkonomi. På den måde opnår du det bedste fra to verdener - og dét til en yderst fornuftig pris," mener Mikkel Sort, Senior Sales Manager hos Chrysler Danmark.

Højt udstyrsniveau - lav pris

Den nye Dodge Journey starter ved 349.900 kr. for en model på hvide plader med en 2,4 liters benzinmotor. Prisen ligger dermed under flere andre modeller i klassen for familiebiler. Til gengæld ligger niveauet for standardudstyr langt over gennemsnittet: Listen over udstyr er nemlig næsten lige så rummelig som modellen: To-zoners klimaautomatik, seks højttalere, dæktrykskontrol, el-opvarmede sidespejle, el-instilleligt førersæde, fjernbetjent centrallås, højde- og længdejusterbart rat og mp3-kompatibel cd-radio med lager til seks stk. DVD. Samtidig har modellen plads til rigelig opbevaring i gulvet, hvor man kan placere ekstra bagage, hvis det mere end 300 liter store bagagerum ikke rækker. Alle sæderækker er desuden kendetegnet ved stor fleksibilitet. Derudover rummer Dodge Journey-serien et uhørt bredt motorprogram: 2,0 CRD diesel, 2,4 benzin og 2,7 V6 benzin, hvilket Chrysler som den eneste producent herhjemme tilbyder:

"Dodge Journey kan ikke alene slå konkurrenterne på prisen - den giver også andre familiebiler baghjul, når det gælder niveauet for standardudstyr. Og det bedste af det hele er jo, at kunderne ikke behøver vente til næste sommer med at komme ud at køre i deres nye Dodge Journey: Modellen står klar hos forhandlerne allerede til juni", påpeger Mikkel Sort.

Hvis standardpakken ikke udfylder behovet for komfort og luksus, er der også en lang række af muligheder, når det gælder ekstraudstyr, blandt andet 19-tommer letmetalfælge til 2,0 CRD, soltag og 8-tommer DVD skærm ved anden sæderække med fjernbetjening.

Ingen kompromiser med sikkerheden
Den nye Dodge Journey går ikke på kompromis med sikkerheden. Modellen har scoret topkarakterer i officielle tests foretaget af de amerikanske myndigheder, og med seks airbags for fører og passagerer, ESP med antispin, bremseassistent, anti-vælt og fartpilot er der taget forsvarligt hånd om sikkerheden i den nye Dodge Journey. Alle syv passagerer kan derfor sætte sig trygt til rette og nyde turen.

Og turen kan sagtens blive lang, uden tanken løber tør. For en bil af denne type er brændstoføkonomien i Dodge Journey nemlig meget fornuftig: Den ny Dodge Journey i en 2,0 CRD diesel udgave med automatgear går 14,3 kilometer på literen ved blandet kørsel til glæde for både miljøet og berændstofregningen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.