• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. juni 2008 - Mitsubishi

Nu kan man leje en Grandis

Mitsubishi Grandis kan nu leases af private for 3.995 kr. pr. måned

En stor, flot og spritny Mitsubishi Grandis for 3.995 kr./md. er nu en mulighed. En stor, flot og spritny Mitsubishi Grandis for 3.995 kr./md. er nu en mulighed.

Mitsubishi
Mitsubishi-importøren i Danmark springer nu med på leasingbølgen og tilbyder en Mitsubishi Grandis 2.4 Invite 165 hk til 3.995 kr. om måneden i 36 måneder. Kilometerbegrænsningen er i dette eksempel 15.000 km om året, men man kan godt lave kontrakter med større km-tal, oplyser importøren til Bilpriser.dk. Førstegangsbetalingen er 55.000 kroner, noget mindre end en normal udbetaling ved køb.

Den flotte MPV med op til syv sæder kan også leases som dieselbil med 140 hk. Her er førstegangsbetalingen 65.000 kr.

"Det er nemt at have bil, når du leaser. Du er bilens bruger og har fuld råderet over bilen, uden at eje den. Udgifter til serviceeftersyn og uforudsete værkstedsbesøg skal du ikke spekulere på. Det er inkluderet i den faste månedlige pris, du betaler for at lease bilen", fortæller importøren.
 
"Du kender udgiften til bil i dit månedlige budget. Du skal ikke bekymre dig om, hvad bilen har tabt i værdi, når du skal af med den. Du har mulighed for en lavere førstegangsydelse end ved et traditionelt billån. Det er nemt hele vejen igennem", tilføjer importøren.

Rabat på brændstof og bilvask
Der følger Shell-kort til brændstof med bilen og aftalen. Det betyder, at man kan tanke og vaske bil til favørpriser på bestemte tankstationer - både i Danmark og i udlandet.

Leasingperioden aftales fra start - typisk 36 måneder. Det antal kilometer, man regner med at køre om året, indgår også som en fast del af aftalen. Ydelsen beregnes nemlig ud fra ens årlige kilometerforbrug. Kører man flere kilometer end aftalt, afregnes de efterfølgende. Det er en fordel for dig, at kilometerne bliver anslået rigtigt fra starten af, da de såkaldt "overkørte" km er ret dyre.

FDM vurderer bilen
Når aftalen ophører, afleverer man bilen i en stand, som svarer til dens alder, og hvor meget den har kørt. Bilen tjekkes altid af FDM, som laver en afleveringsrapport.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.