• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. juni 2008 - forbrug.dk

Pas på dyre kørekort

Man kan spare penge på at studere priserne

Tjek køreskolernes priser, anbefaler forbrug.dk. Foto: Byens Køreskole, Nykøbing F. Tjek køreskolernes priser, anbefaler forbrug.dk. Foto: Byens Køreskole, Nykøbing F.

Forbrug.dk
Køreskoleelever undlader at undersøge priser og vilkår, før de binder sig til en aftale hos en køreskole, og det kan blive en dyr fornøjelse. Det viser to nye undersøgelser fra Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerne skal holde tungen lige i munden, inden de bestemmer sig for, hvilken køreskole de vil tilmelde sig. Dels svinger priserne på køreskolernes "pakker" med flere tusinde kroner. Dels er indholdet af pakkerne meget forskelligt, og det gør det svært for forbrugerne at gennemskue slutprisen for kørekortet, når alle udgifter er betalt. Det viser et tjek af markedet for køreundervisning, som Forbrugerstyrelsen offentliggør i dag, og som kan læses på forbrug.dk.

"Et kørekort er en stor investering, og markedstjekket viser, at det godt kan betale sig at undersøge markedet grundigt, før man tilmelder sig en køreskole," siger Louise Holck, direktør i Forbrugerstyrelsen.

Forbrugerne undlader at undersøge markedet
Men det gør forbrugerne sjældent, viser en anden undersøgelse, Forbrugerstyrelsen har lavet til dette års Forbrugerredegørelse.

Udkast til dele af Forbrugerredegørelse 2008 er netop sendt i høring hos de relevante parter og indeholder blandt andet en undersøgelse af forbrugernes færden på markedet for køreundervisning. Af udkastet fremgår det at:

Mere end halvdelen af forbrugerne undlader at sammenligne priser hos forskellige køreskoler med henblik på at få den bedste pris.


Forbrugerne i høj grad baserer deres valg af køreskole på anbefalinger fra venner og bekendte.
Op til 4000 kroner at spare
Forbrugerstyrelsens markedstjek viser, at der alene i Københavnsområdet kan være 4000 kroner forskel på det dyreste og det billigste kørekort. Prisen for en ekstra køretime svinger med over 100 kroner, og da de fleste elever skal have flere køretimer end dem, pakkerne inkluderer, så er det også værd at undersøge timeprisen inden man melder sig til køreundervisning.

Markedstjekket viser også, at det i gennemsnit er 868 kr. billigere at tage kørekort på Sjælland end i Jylland og på Fyn. Og det er i gennemsnit 1.560 kr. billigere at tage sit kørekort i Storkøbenhavn end i Jylland og på Fyn.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.