• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. juni 2008 - Mazda

Lavere Mazda3-priser

Mazda3 fås nu ikke i laveste udstyrsudgave mere. Dieselmotor er tilbage.

Mazda3 - lavere priser og bedre udstyr. Mazda3 - lavere priser og bedre udstyr.

Mazda
Efter en succesfuld introduktion af Mazda2 og Mazda6 har Mazda i Danmark givet Mazda3-model- programmet en overhaling. Det betyder blandt andet indførelsen af to nye udstyrs-niveauer, Advance og Inclusive, samt genintroduktion af 1,6-liters commonrail-dieselmotoren med 109 HK med partikelfilter som standard og  en
brændstoføkonomi svarende til 20,8 km/l ved blandet kørsel.

I samme forbindelse justeres priserne, så Mazda3 1.6 Advance starter ved 219.999 kr. både som fem-dørs hatchback og fire-dørs sedan. Med 1,6-liters dieselmotor og partikelfilter starter prisen ved 245.002 kr. Det opdaterede modelprogram er tilgængeligt hos Mazda-forhandlerne fra nu.

Mindste motor udgår
Den mindste benzinmotor på 1,4-liter med 80 hk udgår af modelprogrammet, og det samme gælder laveste udstyrsniveau kaldet Comfort. Det betyder, at alle Mazda3 fremover som minimum er udstyret med aircondition, el-ruder for og bag, CD-radio, fjernbetjent centrallås og elspejle med varme. Alt dette er standard i forbindelse med udstyrsniveauet Advance, der kan leveres i forbindelse med 1.6-liters benzin- og dieselmotoren, oplyser importøren.

Mazda3 Inclusive
Endnu mere omfattende er næste udstyrsniveau, Inclusive, der blandt andet omfatter automatisk klimaanlæg, 16" letmetalfælge, Xenon-forlygter, regnsensor samt en speciel sportsfront og hækspoiler. Dette udstyrsniveau er standard i forbindelse med 2,0-liters benzin- og dieselmotor og kan leveres  til Mazda3 med 1,6-liters benzin- og dieselmotor mod en merpris på kun 18.000 kr.

Sport og MPS
I den mest sportslige ende af modelprogrammet kan man vælge mellem Mazda3 2.0 Sport og Mazda3 MPS, og også her er der kommet mere udstyr til. Mazda3 2.0 Sport, der har en benzinmotor med 150 hk, har nu både læderindtræk og BOSE-stereoanlæg som standard. På trods af et nærmest overdådigt udstyrsniveau er prisen fortsat et godt stykke under 300.000 kr. Mazda3 MPS med 260 hk fra en 2.3-liters turbomotor har fået sæder med læder og alcantara samt BOSE-stereoanlæg og Xenon-forlygter.

Mazda3 modelprogram og priser:

(Samme pris for 5-dørs hatchback og  4-dørs sedan)
Mazda3 1.6 Advance (105 hk), kr. 219.999
Mazda3 1.6 Inclusive (105 hk), kr. 238.000
Mazda3 2.0 Inclusive (150 hk), kr. 269.998
Mazda3 2.0 Sport (150 hk), kr. 289.998
Mazda3 MPS (260 hk, kun 5-dørs hatchback), kr. 456.998

Mazda3 1.6 DE Advance (109 hk), kr. 245.002
Mazda3 1.6 DE Inclusive (109 hk), kr. 262.998
Mazda3 2.0 DE Inclusive 143 hk), kr. 304.999

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.