• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. juni 2008 - De Danske Bilimportører

Bilsalget syv pct. ned

Maj rettede lidt op på salgstallene for nye biler

De små biler sælger som varmt brød, gulplademarkedet bløder. De små biler sælger som varmt brød, gulplademarkedet bløder.

De Danske Bilimportører/Bilpriser.dk
Bilsalget har rettet sig en anelse i maj. Mens der i de første fire måneder af i år var tale om et fald i antallet af nyindregistrerede biler på hvide og gule plader på 9,3 pct., så var faldet for de første fem måneder "kun" syv procent.

I 2008 er der indtil nu solgt 10 pct. flere personbiler på hvide plader end i samme periode sidste år. Der har især været fremgang i salget af mindre biler og dieselbiler. I årets første fem måneder udgør biler i den ”lille klasse” 45 pct. af det samlede bilsalg mod 36 pct. i samme periode sidste år. Og dieselbiler udgør 47 pct. af personbilerne i årets første fem måneder mod 29 pct. i samme periode sidste år.

”Priserne på benzin og diesel ligger på et rekordhøjt niveau. Med de høje brændstofpriser kan der være god økonomi i at købe en ny bil, der kører langt på literen. Der er dog stadig mange danskere, der har en ældre bil. I dag er der mere end 860.000 biler i Danmark, som er over 10 år gamle,” siger chefkonsulent hos De Danske Bilimportører, Annette Christensen, og fortsætter:
 
”Der har kun været en fremgang i salget af nye personbiler på én procent i maj i år i forhold til maj sidste år. Det er mindre fremgang – ikke mindst fordi bilsalget i maj måned 2007 faldt, efter at regeringen ultimo april 2007 offentliggjorde et udspil til omlægning af bilafgifterne.”
 
Fald for person- og varebiler under ét

Salget af varebiler på gule plader i årets første fem måneder er faldet med 44 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvilket svarer til en nedgang på knap 12.500 køretøjer. I samme periode har der været en stigning i salget af personbiler på hvide plader på knap 6.500 køretøjer. Fremgangen for personbiler på hvide plader er dermed ikke stor nok til at opveje det store fald, der har været for varebiler på gule plader.

”Det seneste år er salget af nye varebiler reduceret ganske meget, og faldet opvejes kun delvist af et øget salg af personbiler. Salget af person- og varebiler er under ét gået 7 pct. tilbage. Salget af stort set alle typer af varebiler er gået tilbage, men der er dog én undtagelse, nemlig varebiler under to tons, hvor der er opstået et helt nyt marked. I årets første fem måneder er der solgt op mod 3.000 varebiler under to tons,” udtaler Annette Christensen.

Indregistrering af nye lastbiler
I maj 2008 blev der indregistreret i alt 568 nye lastbiler, hvilket er 18 pct. færre end i maj 2007. I årets første fem måneder er der dog samlet set indregistreret næsten lige så mange nye lastbiler som i de første fem måneder sidste år.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.