• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
4. juli 2008 - Autocom A/S

Bilen - en malkeko

Staten malker 386.000 af en Peugeout 307 HDi i dens levetid

En Peugeot 307 HDI - lægger 386.000 kr. i statskassen, inden den dør. En Peugeot 307 HDI - lægger 386.000 kr. i statskassen, inden den dør.

Autocom.dk
Staten har i de seneste 12 måneder indkasseret registreringsafgifter på 24 mia. kr. Men det er meget værre end som så. En bil som eksempelvis en Peugeot 307 HDi 1.6 109 hk er en malkeko, der i hele dens levetid på 16 år leverer 386.000 kr. til statskassen, viser beregninger fra online bilauktionshuset Autocom.dk. Vi går ud fra, den handles fire gange, heraf én gang privat, inden den sendes til skrot.
Oveni de 386.000 kr. skal ejeren så også betale 100.000 kr. for selve bilen. For statskassen giver det 770 mia. kr. i alt over 16 år for alle to millioner personbiler i landet, svarende til 22 storebæltsbroer.

Politikerne har da også været opfindsomme, når det gælder beskatning af biler. Der er naturligvis den høje registreringsafgift, hvor kun Norge kan gøre os rangen stridig som verdensmester. Men der er også afgifter på olieskift, afgift på brændstof, afgift på dækskift, en følelig ejerafgift, afgift på ansvarsforsikringen, moms af avance i brugtbilhandler samt overpriser på nummerplader, for bare at nævne nogle af statens påhit. Man skulle tro, at når bilen til sidst er endt hos skrothandleren, så ophørte beskatningen. Men nej. Selv en ”død” bil, der sælges i stumper, kaster moms af sig til staten. Og den lille skrotpræmie på 1.750 kr. kommer ikke fra staten, men fra forbrugernes egne indbetalinger til en fond.

”De høje afgifter gør livet surt for bilforhandlerne og forbrugerne. Men vi har også en høj moms, der slår igennem, hver gang en bil handles. Og den udgift lægges over på forbrugeren”, bemærker salgs- og marketingdirektør Morten Holmsten, Autocom.dk.
”Det fører til flere og flere private bilhandler, hvilket der i sig selv ikke er noget ondt i. Men der sker bare det, at bilerne i en privathandel ikke lige kommer omkring et værksted og bliver ordnet, både sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt”, tilføjer han.
”Miljøafgifterne på værkstederne får måske også folk til at fravælge service på godkendte værksteder, og hvor bliver den brugte olie og de andre forurenende effekter så af”, spørger han.

”På linje med den øvrige branche mener vi, at man er nødt til at se på afgifterne. De kan ikke sættes ned pludseligt, for så mister brugtbilforhandlerne store summer på deres varelagre. Og staten går næppe ind og returnerer allerede betalte registreringsafgifter. Men man skal lempe dem hen ad vejen. Og følge med udviklingen. Politikerne er alt for langsomme. Da ESP var opfundet og blev solgt i landene omkring os, blev det ikke solgt i Danmark. Først flere år senere kom der fradrag for ESP. Man skal være langt mere fremme i skoene”, slutter Morten Holmsten.

Fakta

 

 

Statens indtægter på en Peugeot 307 HDi 109 hk

til 255.990 kr. i hele dens levetid på 16 år:

 

 

Registreringsafgift

130.290 kr.

Moms

25.318 kr.

Diesel-afgift og moms, 17.500 liter á 6,52 kr.

114.209 kr.

Differencemoms i fire bilhandler

13.540 kr.

Moms af selvrisiko-reparationer

2.500 kr.

Statsafgift 42,9 pct. af ansvarsforsikringspræmie i 16 år

16.000 kr.

Miljøafgifter, dæk og olieskift

800 kr.

Nummerplader, fire sæt

4.720 kr.

Moms af leveringsomkostninger

1.440 kr.

Moms af service- og reparationsudgifter

21.000 kr.

Moms af fem styk dækskift á 4.500 kr.

4.500 kr.

Et styk privat omregistrering uden nummerpladeskift

380 kr.

Ejerafgift

51.520 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I alt bidrag til statskassen

386.217 kr.

 

 

Kilde: Autocom.dk

 


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.