• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
17. juli 2008 - Berlingske Tidende

Amerikanere til lavpris

"Grå" import tager markedsandele fra importørerne

Chrysler 300C - en af de populære biler fra US Autocenter. Chrysler 300C - en af de populære biler fra US Autocenter.

Berlingske Tidende
Den ekstremt lave dollarkurs gør, at man lige nu kan købe store amerikaner-biler til ned mod halv pris, skriver Berlingske Tidende.

Der kan være  hundredtusindvis af kroner at spare på store benzinslugere fra amerikanske bilproducenter som Chrysler, Ford og General Motors.

Årsagen er ifølge avisen en kombination af den lave dollarkurs og en massiv overproduktion hos bilproducenterne, der på grund af den rekordhøje oliepris har usædvanlig svært ved at sælge bilerne til de benzinpris-chokerede amerikanske forbrugere.

Men hvis man vil sikre dig et billigt dollargrin, skal man ikke gå til de autoriserede forhandlere. Man skal derimod lægge vejen forbi en af flere parallelimportører, som køber og eksporterer fra restlagre uden om de officielle kanaler. Det gælder blandt andet US Autocenter i Karlslunde.

Spar en halv million
Her kan man for eksempel lige nu købe en Chrysler 300C med 2,7 liters V6-motor og alt i udstyr til 450.000 kroner, skriver Berlingske Tidende. Den selvsamme model koster hos en autoriseret Chrysler-forhandler 710.000 kr. Besparelsen udgør altså godt en kvart million svarende til 37 pct.

Der er endnu flere penge at spare, hvis man går efter de helt store modeller. Blandt andet luksusmodellen af Chrysler 300C med efternavnet 'Hemi', der har en V8-motor med 340 hestekræfter. Den koster officielt 1.142.000 kr., men kan hos US Autocenter erhverves for 600.000 kroner - en besparelse på mere end en halv million kroner.

»Den lave dollarkurs er kun en del af forklaringen på vores lave priser. En anden er, at vi køber direkte hos fabrikken i USA, når de har produceret for mange biler,« siger direktør for US Autocenter, Ulrik Høyer, til Berlingske Tidende.

Han medgiver dog, at der er visse ulemper ved at købe en parallelimporteret bil fremfor at købe den gennem en autoriseret forhandler.
Blandt andet må man acceptere bilen, som den står med hensyn til farve og ekstraudstyr, og for det andet bortfalder fabriksgarantien, hvis bilen er importeret fra USA. I disse tilfælde yder US Autocenter 24 måneders reklamationsret, som de er forpligtet til at gøre ifølge købeloven.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.