• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. juli 2008 - Peugeot Danmark

Ny Peugeot 308 SW Van

Efter 308 SW'erens succes, lanceres den nu også som Van

Den nye 308 SW Van Den nye 308 SW Van

Peugeot
Efter en overvældende modtagelse af Peugeots nye fleksible familiebil - Peugeot 308 SW - som blev introduceret på det danske marked lige inden sommerferien, er Peugeot parat til at løfte sløret for varebilsudgaven af selv samme bil: Peugeot 308 SW Van. 

Peugeot 308 SW Van kombinerer personbiludgavens moderne design og overbevisende køreegenskaber med en varebils funktionalitet. 
Den nye Peugeot 308 SW Van kører ud på de danske veje til september.

Med introduktionen af Peugeot 308 SW Van kan Peugeot føje endnu en model til Danmarks bredeste varebilsprogram, som spænder vidt fra ombyggede personbiler som 207 Van over den handy lille varebil Bipper til årets varebil Expert og den alsidige Boxer.

308 SW Van – maksimal køreglæde i arbejdslivet
Den nye Peugeot 308 SW Van viderefører essentielle kvaliteter som komfort, køreegenskaber og brugervenlighed fra sin populære forgænger Peugeot 307 Airvan og tilfører samtidig varebilskonceptet endnu mere komfort og køreglæde.

Foruden et stilbevidst design tilbyder 308 SW Van et højt sikkerhedsniveau med bl.a. ESC, ABS, EBD (elektronisk bremsekraftfordeler), EBA (nødopbremsningssystem), 7 airbags og selealarm. Fronten er udstyret med ikke mindre end tre forskellige stødabsorberende zoner, mens siderne er ekstra forstærkede, hvilket er belønnet med 5 stjerner i EuroNCAPs kollisionstest (personbilsudgaven).

Med den lange liste af komfortudstyr henvender 308 SW Van sig til mester selv eller konsulenten, som ønsker maksimal komfort og køreglæde i sin arbejdsdag. 

Peugeot 308 SW Van fås i tre udstyrsniveauer:
Comfort Plus med bl.a. el-ruder, elektrisk justerbare sidespejle med varme, multijusterbart rat.
Premium, som eksempelvis indbefatter panoramaglastag med elektrisk solgardin, aircondition med køl i handskerum, athermisk og akustisk forrude, regnsensor, læderrat og lædergearknop samt fartpilot/-begrænser.
GT Turbo med bl.a. 17” aluminiumsfælge, klimaanlæg, boardcomputer og ratbetjent RD4 CD -radio med MP3 og 6 højttalere.

Peugeot 308 SW Van tilbydes med Peugeots effektive og brændstoføkonomiske HDi turbo dieselmotorer: 1,6 l HDi med 90 HK 5-trins manuel gearkasse, 1,6 HDi med 109 HK og partikelfilter 6-trins manuel gearkasse og 2,0 l HDi med 136 HK og partikelfilter 6-trins manuel eller aut. 

308 SW Van GT Turbo fås med 1,6 l benzinmotor med 174 HK.

Adskillelsen i den nye Peugeot 308 SW Van består af en flot aluminiumsfarvet stålramme med røgfarvet glas i midten, som giver et eksklusivt look, der matcher bilens design. Der vil som standard være adskillelse bag føreren og der vil være mulighed for også at placere en adskillelse bag passagersædet.

Peugeot 308 SW Van fås fra 141.990 kr. plus moms for en Comfort Plus 1,6 HDi med 90 HK.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.