• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. september 2008 - Hyundai

i30 - nu med fem stjerner

Hyundai i30 får højeste karakter i Euro NCAP

Hyundai i30 - nu med fem stjerner Hyundai i30 - nu med fem stjerner

Hyundai
Hyundai's fokus på sikkerhed resulterer nu i fem stjerner til Hyundai i30 i EuroNcap test. Dermed har Hyundai i30 de maksimale fem stjerner i sikkerhed. I samme test opnår Hyundai i30 også et fire-stjernet resultat for børnesikkerhed, hvilket er blandt de bedste i klassen.

Topkarakteren understreger Hyundai Motor Company's mål om at levere biler med et højt sikkerhedsniveau til sine kunder. I en kommentar til resultatet udtaler Kun Hee Ahn, præsident for Hyundai Motor Europe:
"Vi er meget tilfredse med resultatet, som Hyundai i30 har opnået hos Euro NCAP, da det viser vores vilje til at producere biler, med den bedst mulige sikkerhedspakke”.
"Vi vil altid fokusere på at matche de førende bilproducenter med hensyn til pålidelighed, kvalitet og sikkerhed. Hyundai ejere kan således være trygge, når de vælger en Hyundai, da de vælger et mærke, som de kan have fuld tillid til", tilføjer han.

Af sikkerhedsudstyr i Hyundai i30 kan blandt andet nævnes seks airbags (hoved-, side- og gardinairbag), selestrammere, aktive nakkestøtter, ABS med EBD og ESP – det elektroniske stabilitets system der griber ind i forbindelse med kritiske situationer.

I forbindelse med at Hyundai i30 har opnået fem stjerner får den et fradrag i registreringsafgiften. Dette fradrag kommer naturligvis forbrugerne til gode og dermed bliver Hyundai i30 med fem stjerner 3.600 kr. billigere for forbrugerne.

Hyundai i30 er desuden kåret som bilen med den bedste totaløkonomi i sin klasse af bilpriser.dk – så udover at være dem mest økonomiske i sin klasse, er den nu også blandt de mest sikre.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.