• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. september 2008 - DI

Grønne taxier i København

Politisk krav om at taxier skal kunne køre 17,5 på literen er hård ved Mercedes-Benz

Volvo S 80 kan i dieseludgaven få en chance på det københavnske taximarked. Volvo S 80 kan i dieseludgaven få en chance på det københavnske taximarked.

Bilpriser.dk
Tre kommuner, to ministerier og en virksomhed er gået sammen om at sende deres taxikørsel i et fælles udbud for at gøre kørslen mere miljørigtig. Bag det grønne taxiudbud står Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet, Københavns, Frederiksberg og Gladsaxe kommuner og energiselskabet Dong Energy. Tilsammen kører de i taxi for 31 millioner kroner om året. For at komme i betragtning skal taxiselskaberne opfylde en række miljø- og energikrav.

Det handler blandt andet om at udlede færre miljø- og sundhedsskadelige stoffer så som CO2, kvælstofoxider (NOx) og partikler. For at vinde udbuddet skal en vognmand prioritere biler i energiklasse B (minimum 17,3 km/l for en dieselbil), partikelfiltre og miljøvenlig kørsel. Der kan derfor forventes øget efterspørgsel fra vognmænd efter biler i energiklasse B, hvor Mercedes-Benz kun er repræsenteret af biler i sin A- og B-serie.

Omlægningen bliver med andre ord hård for mærket med stjernen på køleren. Man vil højest kunne komme ud at køre i en B 200 CDI, som går 17,9 km/l, hvis man forlanger Mercedes-Benz-fornemmelsen.

Andre, der ifølge www.hvorlangtpaaliteren.dk kan få en chance, er BMW 520d aut. (17,9 km/l), Ford Mondeo 1.8 TDCI (17,5 km/l),  Citroën C5 1.6 HDI (17,9 km/l), Saab 9.3 1.9 TTiD (17,9 km/l), VW Passat 1.9 TDI Blue Motion (19,6 km/l) og Volvo S 80 2.0 D (17.5 km/l).

Men mon ikke Mercedes-Benz lynhurtigt får spare-taxier på gaden?

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.