• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
24. september 2008 - Peugeot

Bipper er bedst

Peugeot Bipper/Citroën Nemo/Fiat Fiorino er bedste van

Peugeot Bipper - bedste van Peugeot Bipper - bedste van

Peugeot
Peugeot Bipper/Citroën Nemo/Fiat Fiorino har netop modtaget prisen International Van of the Year 2009. Prisen blev overrakt den 23. september på den 62. Internationale varebilsudstilling i Hannover.

Peugeot har de seneste år oplevet stor succes med sit helt fornyede varebilsprogram. Sidste år opnåede Peugeot Expert både titlen International Van of the Year 2008 og den danske Årets varebil 2008. I år er der ikke mindre end to varebiler fra Peugeot på podiet i Hannover: På førstepladsen Peugeot Bipper og på andenpladsen den helt nye Peugeot Partner Van.

Den årlige kåring af International Van of the Year har foregået siden 1992 af en jury bestående af anerkendte journalister, der repræsenterer 20 europæiske lande. Peugeot Bipper er resultatet af et samarbejde med PSA Peugeot Citroën og Fiat om udvikling og produktion af lette varebiler og bliver fremstillet i Tyrkiet i partnerskab med Tofas.

Juryen fremhævede især det unikke ved dette nye koncept: På den ene side er Bipper et helt nyt tilbud på det europæiske varebilsmarked med sin kompakthed, den optimerede varerumsvolumen (op til 2,8 kubikmeter) og nyttelast (op til 610 kg), og samtidig
opfylder dens fleksibilitet og manøvrelethed erhvervskundernes behov.

Titlen belønner desuden designet med de runde linjer, mens et andet argument for juryen har været dens lave brændstofforbrug og en CO2 udledning på kun 119 g/km for 1,4l HDi dieselmotor.

Peugeot Bipper har for længst fundet vej til det danske varebilsmarked, hvor den sammen med Peugeot Boxer og Peugeot Expert har bidraget til den stabilt stigende salgskurve for Danmarks bredeste varebilsprogram. Bipper er ikke blot en handy og fleksibel lille varebil, der behændigt finder vej i byens tætte trafik og snævre gader. Set over en periode på 48 måneder og 80.000 km koster den kun 2,17 kr. pr km, hvilket er inklusiv leasingydelse, serviceaftale, grøn ejerafgift, forsikring og brændstofforbrug. Det gør Bipper til en fleksibel og økonomisk løsning, der garanterer ”værdi for pengene”, mener importøren.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.