• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
29. september 2008 - KIA MOTORS DANMARK

Syv sjæle i Paris

KIA Soul vises i syv varianter på Paris Motor Show

Diva, Burner og Searcher fra Geneve-udstillingen. Diva, Burner og Searcher fra Geneve-udstillingen.

KIA / Bilpriser.dk
Paris Motor Show nærmer sig med hastige skridt, og hos KIA viser man fire verdenspremierer og en Europa-premiere frem på deres stand i hal 5.

Verdenspremiere på ny livsstilsbil - KIA Soul
Først og fremmest præsenteres den nye livsstilsbil KIA Soul. Bilen præsenteres i et separat område - en såkaldt Soul World, hvor ikke færre end syv forskellige versioner af bilen skal vise, at KIA med denne bil lancerer en helt ny type bil. En bil, der er målrettet den såkaldte generation Y, der efterspørger produkter, hvad enten det er tasker, ure, mobiltelefoner eller biler, der ikke blot skal udfylde en praktisk funktion, men endnu vigtigere skal afspejle ejerens personlighed og sjæl. Bilen introduceres i Danmark i foråret 2009. Variantnavne som Searcher, Burner og Diva har tidligere været fremme, men der kommer åbenbart syv i alt.


Stop & Go i produktion
I den grønne zone præsenteres de øvrige nyheder, der først og fremmest er verdenspremieren på KIA cee’d ISG (Idle Stop&Go), der kort fortalt er en KIA cee’d med den brændstofbesparende ”Stop&Go”-funktion, hvilket kan reducere brændstofforbruget med helt op til 15%. Udover Stop&Go systemet er bilen desuden monteret med specielle Michelin-dæk med ekstra lav rullemodstand, der ligeledes vil reducere på brændstofforbruget. ISG-teknologien vil allerede fra starten af det nye år kunne fås i KIA cee’d med benzinmotor og vil senere på året ligeledes kunne fås i dieselversionen 1,6 CRDi.

Hybrid er allerede kørende
Ligeledes i den grønne zone præsenteres en KIA cee’d Hybrid samt en KIA Soul Hybrid. Der begge er udstyret med en 1,6l. benzinmotor samt en 20 hk vekselstrømsmotor med et drejningsmoment på 105 Nm, samt KIA’s egen CVT-gearkasse. KIA har fremstillet en flåde af 9 KIA cee’d Hybrid, der skal testes og evalueres i Europa.

Tekniske innovationer giver højtydende brændselsceller

Sidst men ikke mindst præsenteres testversionen af KIA Sportage FCEV, der er udstyret med brintdrevne brændselsceller og næste generation af E-drivlinje, elmotor og styreenhed. Denne model vil takket være anvendelse af letvægtskomponenter af aluminium til karrosseriet i stedet for den stålkonstruktion, der ellers har været anvendt til Sportage, have et tilsvarende
forhold mellem ydelse og vægt på Sportage FCEV nu til den serieproducerede model, selvom motoren er tungere. KIA Sportage FCEV bliver kontinuerligt testet og videreudviklet med henblik på at indfri KIA’s målsætning om udvikling af nul-emissionsbiler inden 2010.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.