• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. oktober 2008 - Volvo

100 km på el i Volvo

Selv om Volvo er i krise, har udviklingsafdelingen travlt

Om det lige bliver S60, der vil kunne køre 100 km på el, vides ikke. Men en sådan Volvo kommer. Om det lige bliver S60, der vil kunne køre 100 km på el, vides ikke. Men en sådan Volvo kommer.

Volvo
Samtidig med introduktionen af tre brændstof-effektive DRIVe biler med CO2 udledninger under 120 g præsenterer Volvo Cars sin ambitiøse køreplan, der skal begrænse CO2-udledningerne. Målet er at udvikle DRIVe modeller med udledninger under 100 g/km inden for de næste par år. En ny såkaldt mikro-hybrid bliver introduceret i 2011 og får et år senere selskab af en diesel-hybrid.

"Fokus på miljøet har naturligvis høj prioritet hos Volvo. Sideløbende med arbejdet med en diesel-hybrid er vi også i gang med en intensiv jagt på at begrænse CO2 udledningerne i hele modelprogrammet. Inden for et par år har vi biler med udledninger under 100 g/km," siger Volvo Cars' koncernchef og administrerende direktør Stephen Odell.

Den systematiske indsats for at nå målet omfatter både optimering af drivliner og komponenter på selve bilen, f.eks. aerodynamik og rullemodstand. Målet er, at DRIVe versionerne af Volvo C30, S40 og V50 skal ned under 100 g.

I 2011 er målet, at Volvo-kunderne kan købe en Volvo S60 med CO2 udledninger under 120 g/km, en Volvo S80, som udleder mindre end 130 g/km, og en Volvo XC60 under 140 g/km. Alle disse varianter vil være udstyret med dieselmotorer.

Innovativ mikro-hybrid med unikke fordele
De store forbedringer i 2011 opnås ikke mindst takket være den såkaldte mikro-hybrid, som bliver introduceret i begyndelsen af 2011. Den vil være udstyret med en start-stop funktion, som slukker forbrændingsmotoren, når bilen holder stille.

Den vil kunne anvendes i kombination med både manuel- og automatgearkasse. Med en manuel gearkasse har føreren tillige mulighed for at skifte mening, dvs. motoren kan startes umiddelbart, hvis bilen ikke holder fuldstændigt stille. Gearvælgeren behøver heller ikke stå i frigear.

"Med en mikro-hybrid sparer man fire til fem procent brændstof ved blandet kørsel. Den reelle effekt er imidlertid væsentligt større, når man kører i byen med hyppig stop-start trafik. Vores system har også den fordel, at det kan tilpasses til de fleste af vores drivliner," forklarer Magnus Jonsson, vicedirektør i Volvo Cars udviklingsafdeling.

GTDi teknologi i benzinmotorer

Når det gælder benzinmotorer introducerer Volvo Cars i begyndelsen af 2009 en ny generation af firecylindrede turbomotorer med direkte indsprøjtning, en teknologi kendt som GTDi (Gas Turbo Direct Injection).
"GTDi teknologi gør det muligt at gå en motorstørrelse ned fra fem til fire cylindre, uden at det påvirker ydelsen, men med 20-30 procent lavere brændstofforbrug og CO2 udledninger," forklarer Magnus Jonsson.

Dieselhybrid med el-motor på bagakslen
I den dieselhybrid, som Volvo Cars er i gang med at udvikle, drives forhjulene af en videreudviklet variant af Volvo's femcylindrede D5 turbodiesel, mens baghjulene har en separat, elektrisk motor.
Samarbejdet mellem de to kraftkilder og kraftfordelingen mellem de to hjulpar styres elektronisk – det giver både et effektivt firehjulstræk og det lavest mulige brændstofforbrug i forskellige kørselssituationer. Endvidere vil dieselmotoren i hybridsystemet også kunne fås med en start-stop funktion, som slukker motoren, når bilen holder stille.
"Vores dieselhybrid repræsenterer en meget interessant løsning, eftersom den bygger på en sofistikeret kombination af den allerede energieffektive diesel og elektronik. I modsætning til en benzinhybrid giver vores løsning væsentlige miljømæssige fordele både ved bykørsel og på landevejen," siger Stephen Odell.
Når den introduceres i 2012, forventer Volvo, at dieselhybriden vil mindske det til den tid allerede lavere brændstofforbrug med yderligere 10-15 procent.

Næste trin plug-in hybrid

Næste trin er en plug-in hybrid, som efter planen kommer i 2012. Batteripakken i en plug-in hybrid oplades i løbet af natten i en almindelig stikkontakt, og derefter kan bilen køre cirka 100 kilometer på el alene. Skulle der være behov for at oplade batterierne under kørslen, starter bilens forbrændningsmotor.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.