• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. oktober 2008 - Mazda

Mazda6 er bedste trækker

Mazda6 blev Årets Campingtrækker i konkurrence med bl.a. C5 og Subaru Outback

Mazda6 - Årets Campingtrækker Mazda6 - Årets Campingtrækker

Mazda
Mazda6 er  blevet valgt til Årets Campingtrækker  2008 – med 40 point på førstepladsen foran seks konkurrenter.

Det er Dansk Camping Union, der står bag udnævnelsen - i samarbejde med bl.a. dagbladet B.T. og ErhvervsBladet, som deltagere i juryen.

Forud for udnævnelsen gik der to dage med test - én dag med kørsel med udgangspunkt hos Vestsjællands Camping Center i Fuglebjerg – og derefter med kørsel ned over Sydsjælland, Falster, Lolland – og retur via Farø, Møn, Vallø og Køge til FDM Sjællands Ringen ved Roskilde. Og så banekørsel med slalomtest og bremsetest – under FDM’s kyndige ledelse.

Bilerne var foruden vinderbilen også Citroën C5, der fik andenpladsen med 28 point og Subaru Outback på tredjepladsen med 23 point.

De øvrige deltagere var Ford Kuga, Hyundai i30, Renault Laguna og Seat Leon Freetrack – alle biler var med dieselmotorer. Tre biler kørte med firhjulstræk: Ford Kuga, Subaru Outback og Seat Freetrack.

Kørsel med campingvogn – eller med trailer generelt for den sags skyld – er ikke altid særlig let. Mange detaljer skal falde på plads, før resultatet bliver optimalt: ikke den trækkende enheds drejningmoment/trækkraft under alle forhold, påhængsvognsvægten, dæktryk i bil og påhængsvogn, det rette kugletryk (hvor meget vægt traileren trækker på anhængertrækket) og stabiliteten på vejen.

Mazda6 klarede alle opgaver godt og kørte lige så sportsligt med trailer som uden. Den er meget fast dæmpet og har en fin trækkraft. Men – kan man lide lidt blødere opsatte biler, kunne man også vælge C5 og Laguna.

På landevejen virkede Laguna således meget gyngehestagtig ved ujævnheder – men på banen lagde den sig efter krængning i et sving til ro i midterstillingen på et splitsekund, og det er vigtigt, når man kører med påhængsvogn.

Man kunne også vælge en firehjulstrukken bil som Subaru Outback med den berømmede nye diesel-boxermotor – men på landevejen manglede den trækkraft. På banen klarede den derimod udfordringerne tilfredstillende, mener testerne.

Typisk er firehjulstrukne biler gode som trækkende enheder – fordi de kører stabilt. Seat Altea Freetrack kører stabilt og er ganske kvik (har samme chassis som VW Tiguan) – men nok lidt for sporty opsat og lidt for støjende med sin TDI maskine.

Eksempelvis Ford Kuga viste sig at opføre sig uroligt med bagvognen i op og ned-bevægelser. Alle campingvogne i testen af mærkerne Eifelland og Knaus var 1-akslede – men kører man Kuga med to aksler, er bilen helt stabil ifølge DCU’s motorredaktør Jørli Pedersen.

Venter på ESP til campingvogne
I øvrigt venter alle spændt på, at der bliver udviklet et godt ESP system til campingvogne og trailere. Så ville de passe optimalt til biler med ESP. Der findes systemer til eftermontering – men det er og bliver en nødløsning.
Opel har sit TSC (Trailer Stability Control), der kun kan fås fabriksmonteret – men med vores afgifter løber det op på 25.000-30.000 kroner til personbiler, så det sælges nærmest kun til gulpladeudgaver af f.eks. Vectra.
Testerne slog af og til ESP systemet af bilerne her i testen – og det gav mere harmoni og vogntoget, men det vil testerne nu ikke anbefale til ferieturen. Det er jo passagererne i bilen, der er de vigtigste.

En enkelt bil havde ikke 2-liters motor – det var Hyundai i30 1,6, som tydeligt manglende kræfter på bakkerne og samtidig var vel blødt opsat i undervognen – modsat dens ”fætter” Kia C’eed, der vandt titlen i fjor.

Meget store prisforskelle

Prisen spiller jo også ind. Suveræn billigst er Hyundai med 231.000 kroner. Mazda, Citroën og Renault ligger mellem 364.000 og 381.000 kroner – mens de tre firehjulstrækkere er meget forskelligt priset – Subaru helt nede på 348.000 kroner, men Ford og Seat skal have henholdsvis 456.000 og 476.000 kroner – på hvide plader. Derfor sælges de også til en vis grad på gule plader til halv pris plus moms – Puga således til 223.000 kroner inklusive moms. Privat anvendelse af gulpladebil koster desuden en ekstra årlig afgift på ca. 5.000 kroner.

Vigtigt ved valg af ”trækæsel” er også påhængsvognsvægten. For lille vægt bliver der ikke store valgmulighed for campingvogn – men et højt tal kan bilen godt vise sig ikke at leve op til i praksis. I feltet her er de små 4x4-biler Kufa og Freetrack på 2.100 og 2.200 kg. – resten mellem 1.500 og 1.700 kg.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.