• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
5. november 2008 - Forbrugerstyrelsen

Betal ikke kørekortet forud

Tag en forhandling med kørelæreren om betalingen, siger Forbrugerstyrelsen

Betal ikke hele kørekortet forud, siger Forbrugerstyrelsen. Betal ikke hele kørekortet forud, siger Forbrugerstyrelsen.

Forbrug.dk
Tre ud af fire forbrugere betaler deres kørekort forud, når de indgår aftale med en køreskole, viser årets Forbrugerredegørelse. Det er en rigtig dårlig ide, advarer Forbrugerstyrelsen, og opfordrer forbrugerne til at forhandle med køreskolerne om mindre forudbetalinger.

"Det er aldrig en god ide at betale store beløb forud, når man handler. Man risikerer enten aldrig at få, det man har betalt  for, eller at varen ikke lever op til det aftalte. Det gælder også, når forbrugerne betaler deres kørekort. Men dette års Forbrugerredegørelse viser, at tre ud af fire forbrugere alligevel vælger at forudbetale hele deres kørekort, selvom de har svært ved at gennemskue, hvad det egentlig er, de betaler for", skriver styrelsen i sit nyhedsbrev.

”Køreskolerne har selvfølgelig en helt rimelig interesse i at få eleverne til at betale med det samme, da det giver køreskolerne de bedste forretningsbetingelser. Men det er ikke i forbrugernes interesse, og jeg vil opfordre forbrugerne til at forsøge at forhandle om vilkårene, så de undgår at forudbetale hele beløbet,” siger direktør i Forbrugerstyrelsen Louise Holck.

Forbrugerstyrelsens fem gode råd om at købe kørekort

    * Vær opmærksom på prisen for ekstra kørelektioner. Du kan bruge Forbrugerstyrelsens beregner til at udregne og sammenligne priser. Beregneren ligger på www.forbrug.dk
    * Undgå så vidt muligt at betale større beløb forud. Når du køber en undervisningspakke, har du som udgangspunkt indgået en bindende aftale, som ikke kan fortrydes. Har du forudbetalt pakken og ønsker at komme ud af aftalen, så kan pengene være tabt.
    * Tjek og sammenlign hvad pakkerne fra de forskellige køreskoler indeholder og koster, og hvad der hos de enkelte køreskoler skal betales ud over pakkeprisen.
    * Husk, at hvis du i dit undervisningsforløb holder pauser på mere end tre måneder, skal du starte forfra på undervisningen.
    * Sørg for at få udleveret en lektionsplan, så snart du begynder dit undervisningsforløb. Både du og din kørelærer skal have et eksemplar. Husk at få underskrevet lektionsplanen efter hver undervisningstime. Kørelærerens eksemplar af  lektionsplanen skal medbringes ved teori- og køreprøve.

Sådan klager du:

    * Ønsker du at klage over den undervisning, du har modtaget, skal du først klage til køreskolen/kørelæreren.
    * Undlad at underskrive lektionsplanen for den pågældende lektion, hvis du er utilfreds med den undervisning, du har modtaget.
    * Hvis I ikke kan blive enige, kan du klage til Ankenævnet for Køreundervisning
    * Ønsker du at klage over din teori- eller køreprøve, skal du klage til politidirektøren i den politikreds, hvor prøven er foregået. Vær opmærksom på, at klagefristen er meget kort (fire uger)

Man kan læse mere i Forbrugerstyrelsens "Ren Besked om kørekort"  og "Ren Besked om konkurser" på www.forbrug.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.