• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. november 2008 - SKAT

Fradrag op på 1,90 kr. pr. km

Pendlerne får kun lille stigning i befordringsfradraget.

Pendlerne får ikke en særlig stor stigning i befordringsfradraget. Pendlerne får ikke en særlig stor stigning i befordringsfradraget.

SKAT / Bilpriser.dk
Befordringsfradraget stiger fra 1. januar fra 1,83 til 1,90 kr. pr. km
Skatterådet har på et møde i dag tirsdag fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2009. De første 24 kilometer pr. dag mellem hjem og arbejde vil i 2009 fortsat ikke udløse befordringsfradrag. Fra 24 og op til 100 kilometer vil fradraget udgøre 1,90 kroner pr. kilometer, og for kørsel fra 100 kilometer og opefter vil satsen være på 0,95 kroner pr. kilometer. Satserne beregnes på baggrund af de variable omkostninger ved at køre i bil. Befordringsfradraget udgjorde for 2008 henholdsvis 1,83 kr. pr. kilometer fra 24 op til 100 kilometer og 0,92 kr. pr. kilometer for kørsel ud over 100 kilometer.

Det maksimale skattefri befordringsgodtgørelse stiger fra 3,47 til 3,56 kr. pr. km

Den skattefrie befordringsgodtgørelse op til 20.000 kørte kilometer vil i 2009 udgøre 3,56 kroner pr. kilometer. For kørsel udover de 20.000 kilometer vil satsen være 1,90 kroner pr. kilometer. Den skattefri befordringsgodtgørelse skal ikke blot dække de variable omkostninger ved at køre i bilen, men også en forholdsmæssig del af de faste udgifter, der knytter sig til bilejerskabet. I 2008 udgør den skattefri befordringsgodtgørelse op til 20.000 kilometer 3,47 kr. og 1,83 kroner for kørsel ud over 20.000 kilometer. Godtgørelse for benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert er 0,40 kr. pr. km.
"Vi har valgt at sætte satserne op for næste år, fordi der er sket en generel stigning i priserne, der ligger til grund for beregningerne", forklarer Lida Hulgaard, formand for Skatterådet.

Sælgernes organisation er skuffet over den lille justering

"Reguleringen ser acceptabel ud for dem, der ikke kører så meget på jobbet. Men vi er skuffet over, Rådet ikke har givet et større løft til den gruppe mennesker, som kører rigtig mange kilometer og er afhængige af et komfortabelt køretøj for at passe arbejdet", siger John Gudbrandsen, adm. direktør i Business Danmark.

Knækket bør hæves fra 20.000 til 25.000 km, mener Business Danmark
"Vi har især efterlyst bedre kompensation til de jobbilister, som kører mange kilometer på den lave sats. Vi har derfor foreslået Skatterådet en forhøjelse af det såkaldte knæk, så man for eksempel kunne køre 25.000 i stedet for kun 20.000 kilometer på den høje kilometersats", siger John Gudbrandsen.
Selve prisreguleringen vil næste år give en erhvervsbilist, der kører 40.000 km., 3.200 kr. ekstra til at holde bil for. I sommers beregnede Business Danmark at løftet burde være dobbelt så stort.

Er opmærksom på, om der er taget nok højde for det stigende værditab

"Nu må vi vente og se, hvilke kriterier Skatterådet rent faktisk har lagt til grund for satsreguleringen. Vi er meget optaget af det stigende værditab på biler, som især rammer de større mellemklassebiler, fordi danskerne ofte vælger en lille ny miljøbil fremfor en større brugt mellemklasse bil", siger John Gudbrandsen.

Ifølge Oliebranchens Fællesråd Oliforum har gennemsnitsprisen i 2008 ligget på 10,78 kr. pr. liter 95 oktan.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.