• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. december 2008 - FDM

Gode råd til tunnelkørsel

Kørsel i tunneler er som regel lige til, der er dog en række gode råd og regler.

Råd og regler, der er vigtige at overholde i kilometerlange tunneler Råd og regler, der er vigtige at overholde i kilometerlange tunneler

FDM 
Vinterferien nærmer sig for mange og dermed også den årlige skitur sydpå. En tur de fleste tilbagelægger i egen bil og som, hvad enten rejsemålet hedder de franske eller østrigske alper eller italienske Dolomitter, ofte byder på kørsel i kilometerlange tunneler som Gotthard, Arlberg eller Mont-Blanc.

Vejledning for god og sikker tunnelkørsel
Som udgangspunkt ufarlige og ukomplicerede strækninger. Det er dog særligt vigtigt, at man kører efter forholdene og ved, hvordan man skal reagere, hvis uheldet er ude.
De europæiske bilklubbers fællesorganisation, Euro TAP, har derfor udarbejdet en vejledning for god og sikker tunnelkørsel, som man altid bør overholde.

Gode råd inden man kører ind i en tunnel
Inden man kører ind i en tunnel gælder det således, at man har tjekket, at der er benzin nok på bilen, følger med på den lokale trafikradio, tager solbrillerne af og holder øje med lyssignaler og andre trafiktavler.

”Det er i langt de fleste tilfælde lige til at køre i tunneler. Men man kører ofte tæt, og tunnelerne kan være flere kilometerlange. Derfor er det vigtigt, at man kører efter forholdene og ved, hvordan man skal forholde sig i forskellige situationer. Derfor er Euro TAPs vejledning god at have in mente,” siger Randi Volbakken fra FDMs ferieservice.

Hun opfordrer samtidig til, at man bruger FDMs tourplan, inden man kører af sted. Her kan man finde nyttig og daglig opdateret information om f.eks. lukkede bjergpas, da disse lukkes i Tourplanen, samtidigt med at de vinterlukkes.

Gode råd til tunnelkørslen
Når man kører i tunnelen:
Hold stor sikkerhedsafstand til de forankørende. Overhold altid hastighedsbegrænsningerne.
Noter jer hvor der er nødudgange og nødtelefoner. Vend eller bak aldrig i en tunnel. Ved modkørende trafik hold altid langt til højre og hold kun stille i nødstilfælde.

Ved kø:
Slå katastrofeblinket til. Hold mindst fem meters afstand til bilen foran. Ved stilstand stop motoren. Bliv i bilen og tænd for trafikradioen.

Ved uheld:
Hvis uheldet alligevel er ude, er det vigtigt, at man ved, hvordan man skal forholde sig.
Her gælder det igen om at tænde for katastrofeblinket, trække bilen så lang ud i højre side som muligt og slukke for motoren. Forlad bilen og ifør alle passagerer gule trafikveste. Vær opmærksom på, at det i Østrig, Italien, Frankrig og Kroatien er lovpligtigt at have sådanne i bilen. Anmeld uheldet over nødtelefonen og bliv ved bilen til hjælpen er fremme.

Vejrforhold:
Endelig skal man være opmærksom, når man kører ud af en tunnel. Lys og vind- og vejrforhold kan være markant anderledes her. 

Få flere råd og tips til ferien på fdm.dk > ferie.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.