• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. december 2008 - Zapera

Kvinder ønsker sikre biler

Lavtlønnede kvinder tænker på miljø, vellønnede på økonomi, når det gælder bilen

Nissan Note er både økonomisk, miljørigtig og sikker - en rigtig kvindebil. Nissan Note er både økonomisk, miljørigtig og sikker - en rigtig kvindebil.

Zapera / Bilpriser.dk
Lavtlønnede kvinder går mest op i miljørigtige biler
Det er kvinder med lav husstandsindkomst, der går mest op i, om bilen er miljørigtig. Kvinderne med de højeste indtægter er mere optagede af kørselsøkonomi. Til gengæld er kvinderne enige om, at sikkerhed er det vigtigste, når der skal vælges ny bil. Det viser en undersøgelse om kvinder og biler foretaget af Zapera for Nissan.

Højtlønnede kvinder tænker mest økonomien
De lavestlønnede kvinder vil skåne miljøet, mens de mest velhavende kvindelige bilister vil køre billigt. Det er en af hovedkonklusionerne i en undersøgelse, Nissan har fået foretaget blandt 1.000 danske kvindelige bilister. I gruppen af kvinder med en husstandsindkomst på 199.000 eller derunder mener 46 pct., at miljøvenlighed er et af de vigtigste forhold ved en bil. Det er der kun 20 pct. i gruppen af kvinder med en husstandsindkomst på 800.000 eller derover, der mener. Til gengæld mener 52 pct. af de rigeste kvinder, at kørselsøkonomien er et afgørende forhold. Man aner, hvorforfor de er velhavende...

Bilen skal signalere individualitet og miljøbevidsthed

Analysen viser også, at det ikke kun er vigtigt, at bilen er miljørigtig. Den skal også signalere miljøbevidsthed, mener godt to tredjedele af kvinderne. Igen er det de lavtlønnede, der er mest optagede af dette. Hele seks gange så mange lavtlønnede som højtlønnede angiver det således som ”meget vigtigt”, at deres bil signalerer miljøbevidsthed. I alt angiver 74 pct. af de lavtlønnede kvinder, at  er relativt vigtigt, vigtigt eller meget vigtigt, at bilen signalerer miljøbevidsthed.  Kvinderne går dog ikke kun op i at passe godt på miljøet. For godt 4 ud af 10 kvinder har det betydning, om den bil de kører i udstråler individualitet. Og det mener både de lavt- og højtlønnede kvinder.

Sikkerheden er dog det vigtigste
”Analysen bekræfter to tydelige tendenser: For det første, at vi befinder os i en tid, hvor miljø står meget højt på dagsordenen. Vi tænker over, hvad vi udsætter miljøet for. Men samtidig er vi også optagede af at realisere os selv  og stå ud fra mængden, ” siger Fulvio Graglia, PR Manager hos Nissan Danmark.
Selvom kvinderne går op i både miljø og en personlig bil, er der imidlertid én ting, der slår dem alle: Det vigtigste ved en bil er sikkerheden, siger 69 pct. af kvinderne. 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.