• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
6. marts 2009 - Renault Danmark

Ny Mégane stationcar

Mere plads, bedre udstyr og meget mere

Den nye Mégane stationcar Den nye Mégane stationcar

Renault 
Den nye Mégane stationcar er hele 26 centimeter længere end hatchbackversionen. Det betyder langt mere bagageplads, og bedre plade til bagsædepassagererne.

Med et salg på omkring 500.000 enheder siden 1999, udgør Renault Mégane stationcar 15 procent af alt Mégane salg. Herhjemme er tallene anderledes drastiske. Alene fra 2000 til og med 2008 står Renault Mégane 1,6 stationcar for 53 procent af Mégane salget, af et samlet salg på 12.000 Mégane i denne periode. Så især i Danmark er forventningerne til den nye stationcar høje. Og der er meget at glæde sig til.

I forhold til Mégane hatchback gør en øget akselafstand, at der er langt bedre bagageplads, og bedre plads til især bagsæde-passagerene. Samtidig introduceres en lang række nye og spændende motorer, blandt andet den nye 1,4 TCe motor med 130 hk. Den har kræfter som en traditionel 1.8 liters motor (130 hk), moment som en normal 2.0 liters motor ( 190 Nm), men et forbrug på blot 15 km/l,  - typisk for en 1,6 liters benzinmotor.

Masser af plads
I forhold til hatchback er pladsen øget betydelig. I alt måler den nye stationcar 4,56 meter, hvilket er seks centimeter længere end den nuværende Mégane Stationcar og hele 26 centimeter længere end hatchbacken. Akselafstanden er øget med 6,2 centimeter og bagagerummet sluger nu hele 524 liter, hvilket er næste 120 liter mere end hatchbacken. Med bagsæderne foldet ned i bunden af bilen sluger den næsten 1600 liter. Udover pladsen er der ikke meget der adskiller Mégane hatch og Mégane stationcar.

Sikkerheden i top
Fem stjerner og 37 point ud af 37 mulige var resultatet, da Renault Mégane hatch blev testet af sikkerhedsorganisationen EuroNCAP kort før jul og den nye stationcar har naturligvis samme sikkerhed.
Standardudstyret omfatter antiskridsystemet ESP og seks airbags, samt selehuskere på alle pladser. Sikkerhedsselerne er udstyret med dobbelte forstrammere, så presset på overkroppen i tilfælde af en kollision bliver reduceret mest muligt. Desuden er den nye Mégane udstyret med dobbelte kamrede airbags, der udløses og oppustes med forskellig styrke og hårdhed, alt efter, hvor kraftig en kollision, der er tale om.

De mest alvorlige kollisioner er de, der sker ved en påkørsel fra siden. Den type kollision har ingeniørerne specielt fokuseret på i udviklingen den nye Mégane, der er udstyret med dobbelte sidekollisionssensorer. De sikrer, at bilens sideairbags udløses dobbelt så hurtigt som den tidligere Mégane. Sammen med en helt ny type kraftigere gardinairbags sikres, at passagerernes hovedbeskyttelse er forbedret med 30 procent.

Nytænkende instrumentering
Det første man hæfter sig ved bag rattet er kombinationen af en analog omdrejningstæller og det nyskabende digitale speedometer. Blandt nyskabelserne er også, at den nye Mégane kommer med hands free card og, at aircondition er standard fra laveste udstyrsniveau. I kabinen er der er masser af gennemtænkte løsninger, der gør den nye Mégane til en god rejsefælle i hverdagen. Blandt andet er der mange små aflægningsrum i bunden af, som vi kender fra blandt andet Scenic og Grand Modus.

Præcist styretøj
På landevejen sikrer en lang række nye tiltag, at bilen er blevet endnu mere dynamisk. Blandt andet introduceres et helt nyt servosystem, der gør styringen langt mere direkte og sportslig. Ud over dette har Mégane stationcar klassens mest effektive bremser. Kombinationen af ventilerede skivebremser med henholdsvis 280 og 296 mm foran og 260 mm bagved gør, at den nye Mégane blot skal bruge 37 meter på at bremse ned fra 100 km/t.

Mange motorer
Motorudvalget i den nye Mégane stationcar er omfattende. På dieselsiden er der to 1,5 dCi motorer på hhv.  90 og 110 hk. Begge har partikelfilter og udmærker sig ved et brændstofforbrug, der gør bilen i stand til at køre omkring 22 km/l
På benzinsiden er der ud over to 1,6 liters motorer på hhv. 100 og 110 hk, debut til den lille effektive turbomotor på 1,4 liter. Den har kræfter som en traditionel  2.0 liters motor men et forbrug på blot 15 km/l,  - typisk for en 1,6 liters benzinmotor.
Renault Mégane stationcar introduceres i Danmark i september. Motorudvalg og udstyrsniveau vil være identisk med det man kender fra hatchback’en. Merprisen for stationcar bliver cirka 10.000 kr.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.