• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
26. marts 2009 - Applus+ Bilsyn, Falck og Codan

Tilstandsattest øger sikkerhed

Samarbejde gør vejene mere sikre med den nye Tilstandsattest

Applus+ Bilsyn, Codan og Falcks sikkerhedspakke kan hjælpe dig til at undgå farlige situationer i trafikken Applus+ Bilsyn, Codan og Falcks sikkerhedspakke kan hjælpe dig til at undgå farlige situationer i trafikken

Applus+ Bilsyn, Falck og Codan 
Nyt samarbejde mellem Applus+ Bilsyn, Falck og Codan Forsikring giver danske bilister en grundig gennemgang af deres køretøj, autohjælp og dækforsikring i en og samme pakke – og mere sikkerhed på vejene.

2007: I snit 40 uheld dagligt
Efter et fald i antallet af trafikuheld i første halvdel af indeværende årti har Vejdirektoratet de senere år registreret en stigning i ulykker på de danske veje. Vejdirektoratets seneste opgørelse for 2007 viser at antallet af uheld steg fra 14.580 i 2006 til 15.033 i 2007. I 2007 var der i gennemsnit mere end 40 uheld om dagen. Der arbejdes på højtryk for at finde en måde at knække kurven på, hvor både oplysningskampagner, undervisning og politiske udspil er en del af dagsordenen.

Sikkerhedspakke
Et af de tiltag, der skal være med til at sænke antallet af ulykker på vejene, er et nyt samarbejde mellem Applus+ Bilsyn, Falck og Codan Forsikring. Samarbejdet giver alle bilejere mulighed for at erhverve sig en samlet sikkerhedspakke til deres køretøj:

Gratis vejhjælp og dækforsikring
Får man foretaget en TilstandsAttest på sin bil hos Applus+ Bilsyn, får man automatisk mulighed for seks måneders vejhjælp hos Falck og seks måneders dækforsikring hos Codan – begge dele ganske gratis og uden yderligere binding.

Færre dræbte i trafikken
”Som socialt ansvarlig virksomhed vil vi gerne være med til at skabe større sikkerhed i trafikken. Med vores dækforsikring og samarbejdet med Applus+ Bilsyn når vi ud til rigtigt mange bilejere og kan på den måde skabe et større fokus på vigtigheden af at have de rette og ikke mindst sikre dæk på bilen. Vi gør fælles fodslag med bilejerne, fordi vi sammen kan mindske antallet af trafikdræbte samtidig med, at vi naturligvis også har en fælles interesse i at nedbringe forsikringsudgifter, som både bilejere og Codan har i forbindelse med trafikulykker,” siger Henriette Madsen, Relations Manager i Codan Forsikring.

Samarbejde på tværs af brancher
Et samarbejde af denne type er ikke set før i Danmark indenfor bilindustrien. Ekspert i forbrugeradfærd, Eva Steensig, der arbejder med både danske og internationale virksomheder, mener, at samarbejde på tværs af brancher på mange måder kan imødekomme forbrugernes behov fremadrettet:

”Alt hvad der giver den enkelte forbruger konkrete fordele og en højere grad af sikkerhed i forhold til bilens tilstand, må absolut betragtes som en fordel. Samarbejdet er netop et eksempel på dette,” siger Eva Steensig, sociolog og stifter af Lighthouse Cph a/s.

Administrerende direktør for Applus+ Bilsyn Danmark, Arne Willerslev-Legrand uddyber samarbejdets fordele for bilisterne:

”Ved en TilstandsAttest får bilejerne klart overblik over bilens stand, så de kan nå at sætte ind i tide med vedligeholdelse, inden fejl og mangler udvikler sig til reparationer eller ulykker. På samme måde bliver bilejernes incitament for at få repareret eller udskiftet beskadigede og tilskadekomne dæk øget med dækforsikringen. Skulle uheldet alligevel være ude, sikrer autohjælpen bilisterne assistance over hele landet,” slutter Willerslev-Legrand.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.