• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. april 2009 - FDM og ADAC

De bedste sommerdæk

Fulda Carat Progresso, Goodyear OptiGrip og Michelin Primacy HP er bedst

Fulda Carat Progresso får karakteren "fremragende" og 6 stjerner. Fulda Carat Progresso får karakteren "fremragende" og 6 stjerner.

FDM
Miljøskadelig testvinder
Fulda Carat Progresso er det bedste sommerdæk i størrelsen 185/60 R14 H. I størrelsen 205/55 R16 W deles førstepladsen af Goodyear OptiGrip (V) og Michelin Primacy HP. Det viser en stor test, som ADAC har gennemført og som FDM's Motor har lavet en stor artikel om på dansk. Som noget nyt vurderes dækkene også på deres miljøvenlighed. Og for eksempel Fulda-dækket kritiseres i den sammenhæng. Det har et højt indhold af Poly-Aromatiske Hydrocarboner, PAH. Når dæk slides, slipper denne PAH ud i luften. Alligevel vinder det altså.

11 dæk ud af 33 kan ikke anbefales
33 sommerdæk bliver testet i al slags vejr, og 11 af dem ender med så dårlige karakterer, at de får stemplet "kan ikke anbefales". De fleste klarer sig egentlig fint i tørvejr, men i regnvejr skilles fårene fra bukkene. Og da den disciplin vægter med 40 procent i testen, tæller det tungt.

Her er listen med 185/60 R14 H-dæk med vinderen først:

1. Fulda Carat Progresso ******
2. Michelin Energy Saver *****
3. Continental PremiumContact 2 ****
4. Bridgestone Turanza ER300 ****
5. Kumho Solus KH17 ****
6. Uniroyal Rain Expert ****
7. Semperit Comfort Life ****
8. Goodyear DuraGrip ***
9. Firestone TZ300 a ***
10. Dunlop SP Sport Fast Response ***
11. Vredestein Hi-Trac **
12. Hankook Optimo K415 **
13. Pneumant PN550 **
14. Yokohama C.Drive **
15. Maxxis MA-V1 SURPASA **
16. Maloya Futura Primato *
17. Kenda Komet SPT-1 *
18. Wanli S1032 M + S *

Her er listen med 205/55 R16 W-dæk med vinderen først:

1. Goodyear OptiGrip (V) *****
2. Michelin Primacy HP *****
3. Continental PremiumContact 2 ****
4. Nokian Z G2 ****
5. Bridgestone Turanza ER300 ****
6. Firestone TZ300 a ****
7. Dunlop SP Sport Fastresponse ***
8. Maloya Futura Sport W ***
9. Uniroyal RainSport 2 ***
10. Fulda Carat Exellero ***
11. Semperit Speed-Life ***
12. Kumho Ecsta HM KH31 ***
13. Hankook Ventus Prime K105 **
14. Matador Ultra Sport Hectorra 2 **
15. Syron Race 1 *

Ifølge Motor er danskerne i øvrigt i de seneste 10 år gået fra 14-tommer dæk som det typiske til 17-tommer dæk. Og det er dyrt. Mens man kan få fire gode 14-tommer dæk for 2.400 kr. inkl. moms og påsætning, så koster 17-tommer dæk 6.000 kr.

Læs mere på www.fdm.dk

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.