• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. april 2009 - Hyundai Danmark

Vi tænker i nye baner

Alternative mærker har stigende salg

Hyundai er det femte mest solgte mærke i Danmark Hyundai er det femte mest solgte mærke i Danmark

Hyundai 
Den økonomiske opbremsning og det faldende forbrug lader til at få os danskere til at tænke i nye baner. Mens salget af biler generelt er faldet dramatisk, oplever det koreanske bilmærke Hyundai en bemærkelsesværdig salgsfremgang. I marts i år solgte Hyundai 44 procent flere biler end i samme måned sidste år.  Hyundai er nu det femte mest solgte bilmærke i Danmark.

Alternative mærker købes
Salget af personbiler er faldet med 38 procent på ét år og afspejler dermed tydeligt, at vi danskere har foden tungt hvilende på bremsen, når det gælder forbruget. Faldet går mest ud over de store bilmærker og mindst ud over dem, der har relativt små biler på programmet. Vi køber i stigende grad små, fornuftige, billige og økonomiske biler, men meget tyder også på, at krisen får mange bilkøbere til at se sig om efter alternativer til de mere etablerede mærker.

44% fremgang i forhold til marts 2008
I Hyundai’s danske hovedsæde i Kolding har de i hvert fald svært ved at bevare pessimismen. 
Som et af de eneste bilmærker oplever Hyundai nemlig regulær salgsfremgang og stigende markedsandel. I marts i år solgte Hyundai 641 biler mod 444 i samme måned i 2008.  Det svarer til en fremgang på 44 procent og har bragt Hyundai op på en markedsandel på 7,1 procent. Det gør det koreanske bilmærke til det femte mest solgte i Danmark lige efter bl.a. Peugeot og Toyota og før mærker som Opel, Suzuki og FIAT.

Fremgang i de små klasser
”Den store fremgang ligger ikke helt overraskende i de to mindste bilklasser ”lille klasse” og ”mellemklasse 1”, og det er netop her, vi står stærkt med de helt nye modeller Hyundai i10, i20 og i30. Det er biler i disse klasser, der i øjeblikket står for 2/3 af salget af personbiler i Danmark, og flertallet ligger i et prisleje der begynder ved 100.000 kroner. Hyundai i20-modellen er faktisk den mest solgte model i sin klasse i marts 2009”, forklarer Birgit Gjøl Nielsen, der er marketingchef hos Hyundai.

”Meget tyder altså på, at danskerne søger nye veje, når der skal vælges bil. Det er måske ikke så mærkeligt, for en krise, som vi oplever det i øjeblikket, får folk til at prioritere anderledes. 

Loyale Hyundai-ejere 
At Hyundai for alvor er ved at få fat i det danske marked viser også andre tal. Hyundai-ejere er nemlig de mest loyale overhovedet. En Gallup-undersøgelse fra 2008 viser, at 85 procent af alle Hyundai-ejere vil købe samme mærke igen. Nummer to og tre er Citroën og Toyota med hhv. 79,6 og 75,5 procent. Og ikke nok med det. Af FDM’s seneste undersøgelse af, hvor tilfredse bilejere er med deres værksted, fremgår det, at Hyundai kommer ind på en anden plads lige efter Toyota. Listen omfatter de 24 mest almindelige bilmærker i Danmark.

Hyundai har været i Danmark siden 1992 og er verdens femte største bilmærke med en årlig produktion på over 2 millioner biler. Hovedkvarteret ligger Seoul i Sydkorea, og Hyundai har produktions- og udviklingscentre i Asien, USA og Europa. Hyundai solgte over 6.500 personbiler i Danmark i 2008.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.