• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. april 2009 - Fiat

Gratis aircondition

Fiat Grande Punto nu med air condition uden merpris

Fiat Grande Punto - med a/c uden merpris. Fiat Grande Punto - med a/c uden merpris.

Fiat
Sommervenlig Fiat Grande Punto
Fiat kører sommeren i møde med en lækker sommerudgave af bestselleren Grande Punto. ”Fresh” hedder den, og navnet er langt fra tilfældigt. Aircondition er nemlig standard på den nye specialmodel, som fås med to økonomiske motorer og altid fem døre.

Solen - og varmen - er her
Så er den her! Solen, som vi i så mange måneder har længtes efter. For her i landet elsker de fleste af os sol og varme - måske lige bortset fra når vi skal ud og køre, og termometeret i bilen viser plus 25 grader. Men det er der heldigvis råd for. Og det behøver ikke engang koste ekstra. I Fiats nye sommerversion af den populære Grande Punto, kaldet ”Fresh”, følger aircondition med ganske gratis - hvilket svarer til en rabat på 10.000 kr.

Kun 10.000 kr. ekstra for dieselmotor
Grande Punto Fresh er produceret i et begrænset antal og fås med to økonomiske motorer til rigtig gode priser. Den ene er en 1.4 benzinmotor med 77 hk til 154.990 kr., og den anden er en 1.3 Multijet turbodieselmotor med 75 hk til 164.990 kr. Begge har fem døre og et  ”Fresh” logo på bagklappen.
Til så gode priser må man ofte gå på kompromis med et eller andet. Men ikke i dette tilfælde. For om Grande Punto er der én overordnet ting at sige: Den har det hele, mener Fiat-importøren! Et smukt design, fantastiske køreegenskaber, høj sikkerhed, god driftsøkonomi med lavt brændstofforbrug, lav CO2-udledning og hele 30.000 km mellem serviceeftersynene.

Din kørsel analyseres
Grande Punto Fresh er baseret på det i forvejen omfattende Dynamic-udstyr med blandt andet seks airbags, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde, el-sidespejle, tripcomputer, ratbetjent radio og et lækkert læderrat. Bilen har også Blue&Me med Bluetooth® og mediaplayer samt mulighed for Fiats innovative eco:Drive-system, som med udgangspunkt i en analyse af
din kørsel guider dig til, hvordan du kan køre endnu mere økonomisk og miljøvenligt.

Design af Giugiaro
Designet repræsenterer noget af det ypperste inden for bildesign. Det er nemlig en af verdens mest fremtrædende bildesignere, italieneren Giorgetto Giugiaro, som i samarbejde med Centro Stile Fiat har designet Grande Punto.
Den nye Fiat Grande Punto Fresh kan opleves netop nu hos forhandlerne rundt om i hele landet, og da der kun findes et begrænset antal af den nye, sommervenlige Punto, skal du nok ikke vente for længe.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.